Kødfri enchiladas med glutenfri pandekager

Enchiladas med fyld af sorte bønner. Normalt er tortillas lavet af majsmel og hvedemel. Mine pandekager er lavet af kikærtemel, som er et rigtig godt mel til at lave tynde, glutenfri pandekager, som også er proteinrige.

Fyldet fra denne opskrift kan også bruges i mange andre mexicanske retter og pandekagerne kan også bruges til mange andre formål. Opskriften er oprindeligt fra min første kogebog Grønskolling som udkom i 2015. Bogen er i dag udgået og denne udgave er der lavet små justeringer. 

Enchildas glutenfri vegansk

Enchiladas med sorte bønner

Forb. tid25 min
Tilb. tid15 min
Samlet tid40 min
Ret: Aftensmad
Antal: 4 personer
Forfatter: Johanne Mosgaard

Ingredienser

Kikærtepandekager

  • 250 g kikærtemel
  • 1 tsk salt
  • 6,5 dl vand
  • olivenolie til stegning

Grøntsagsfyld med sorte bønner

  • 1 løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 frisk chili
  • 1 rød peberfrugt eller snackpeber
  • 2 tsk sød paprika
  • 1 tsk stødt koriander
  • 480 g kogte sorte bønner (2 dåser/kartoner, drænet)
  • 800 g hakkede tomater (2 dåser/kartoner)
  • 2 spsk tomatpure
  • 100 g frisk spinat (gem en håndfuld til topping)
  • 1-2 spsk olivenolie til stegning
  • friskkværnet peber
  • salt

Topping

  • 1-2 avocadoer
  • en håndfuld frisk spinat eller frisk koriander
  • cashewdressing (find opskrift her)
  • evt. chilisauce

Sådan gør du

Kikærtepandekager

  • Bland kikærtemel og salt i en skål. Tilsæt vand lidt efter lidt og pisk dejen godt til der ikke er klumper i dejen. Lad dejen hvile i et kvarters tid inden brug.
  • Hæld dejen i et decilitermål eller en kande. Varm en god slip-let pande (jeg bruger en keramisk) med lidt olie ved middelhøj varme. Hæld ca. 1 dl dej på den varme pande og fordel dejen. Steg pandekagerne et par minutter på begge side til de er let gyldne.
  • Brug kikærtepandekagerne til enchiladas som vist på billedet eller med andet fyld.

Grøntsagsfyld med sorte bønner

  • Hak løg og peberfrugt fint. Varm en mellemstor gryde med lidt olie og steg først løg og peberfrugt til de er let gyldne. Tilsæt finthakket hvidløg og chili sammen med krydderier.
  • Skyl de kogte sorte bønner i en sigte og tilsæt til gryden sammen med hakkede tomater og tomatpure. Bring grydens indhold i kog og lad det simre lidt. Hak spinat fint og tilsæt til gryden. Lad grydens indhold simre ved middel varme i 5 minutter.

Saml dine enchiladas

  • Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.
  • Fyld kikærtepandekagerne op med grøntsagsfyldet og rul dem (det burde passe med at der er lidt fyld til overs. Læg pandekagerne side om side i et ovnfast fad som vist på ovenstående billeder. Hæld det resterende fyld over pandekagerne. Bag i ca. 15-20 minutter i ovnen.
  • Top de bagte enchiladas med ekstra finthakket spinat eller frisk koriander, cashewdressing, avocadotern og evt. chilisauce.
2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.