Risengrød på mandelmælk

Risengrød som jeg husker den fra min barndom – bare endnu bedre. Når jeg få gange om året laver risengrød, bruger jeg selvfølgelig råvarer af ordentlig kvalitet. Jeg bruger en økologisk grødris som jeg koger op med mandelmælk og så topper jeg min grød med en blanding af kanel og kokossukker. 

“Det er risengrød (smask, smask, smask), der gør næsen rød (smask, smask, smask), og kanel blir strøed, det gør skorpen sprød. Grød skal være blød og ikke tør” 

5 from 1 reviews
Risengrød på mandelmælk
 
Forberedelsestid
Koge-/bagetid
Tid i alt
 
Risengrød som jeg husker den fra min barndom - bare endnu bedre! Denne risengrød er lavet på mandelmælk der giver en skøn cremet risengrød der smager fantastisk.
Af:
Opskrift til: 4-5 personer
Ingredienser
  • 2 dl vand
  • 1 liter mandelmælk
  • 2 dl (190 g) grødris
  • En knivspids havsalt
  • Til servering:
  • 2 spsk kokossukker
  • 1 tsk kanel
  • Naturli smørbar som smørklat
Fremgangsmåde
  1. Bring vand i kog, tilsæt ris og en knivspids salt. Lad det koge et par minutter.
  2. Tilsæt herefter mandelmælk lidt efter lidt under omrøring imens grøden simrer.
  3. Jeg bruger gerne de første 15-20 minutter på, at røre imens jeg langsomt tilsætter mere og mere mandelmælk, da jeg synes det giver det bedste resultat. Hvis du ikke er lige så tålmodig, kan du tilsætte det hele på én gang.
  4. Skru ned til lav varme og lad det småkoge under låg i ca. 40-45 minutter.
  5. Rør godt igennem grøden med jævne mellemrum.
  6. Smag på din grød, så du ved om den er kogt færdig inden du tager den af varmen. Har grøden fået lidt for meget og er blevet tør, kan du altid røre lidt ekstra plantemælk i.
  7. Bland kokossukker og kanel og server den til den færdige risengrød sammen med en klat plantebaseret smørbar.
  8. Brug gerne resterne af din risengrød til ris a la mande eller klatkager.
Noter
Kogetiden afhænger af, hvilke grødris du bruger. Læs kogetiden på pakken og juster opskriften efter det.
 

7 Comments
    1. Jeg bruger usødet til risengrød. Skal det være risalamande bruger jeg bare den billigste og det er vidst den med sukker 🙂

  1. hej
    bare lille spørgsmål_:
    …er det 4 dl ris eller 190 gram? —-synes ikke i mine omregninger (1 dl ris ca 80 g) 4 dl kan svare til 190 g?

    1. Hej Louise
      Du har helt ret, det er mig der har skrevet forkert. Det er kun 2 dl grødris.
      Godt du er opmærksom 🙂
      De bedste hilsner
      Johanne

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.