Blåbær-bananmuffins med havregryn og mandler – Plantebaserede opskrifter af Johanne Mosgaard

Blåbær-bananmuffins med havregryn og mandler

Jeg er i fuld gang med at øve retter til Ellas madpakke til når hun starter i vuggestue om et par uger. Forleden lavede jeg disse grove blåbærmuffins og de var et stort hit som en formiddags- eller eftermiddagssnack. 

Blåbærmuffins

Se også min opskrift på brombærmuffins.

Ingredienser (12-14 muffins): 

  • 2 modne bananer
  • 2 dl plantemælk, f.eks. havremælk
  • 100 g mandler
  • 50 g kokoschips
  • 100 g havregryn
  • 1 tsk bagepulver
  • 80 g hvedemel eller speltmel
  • 100 g frosne blåbær (eller andre bær). 

Fremgangsmåde:

  • Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  • Mos de modne bananer i en skål og tilsæt plantemælk.
  • Hak mandler og kokoschips helt fint i en minihakker. 
  • Tilsæt hakkede mandler, kokoschips og havregryn i skålen med most banan.
  • Tilsæt bagepulver og mel og rør det hele godt sammen og vend de frosne bær i dejen. 
  • Fordel dejen i 12-14 muffinforme, jeg bruger silikoneforme. 
  • Bag i ca. 20 minutter. 
  • Lad dem køle af og opbevar dem i køleskabet. Perfekte til madpakken, som en snack for børn og voksne. 

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.