Veganske tarteletter – min bedste opskrift på tarteletter

Tarteletter er indbegrebet af dansk “mormor” mad. Jeg har ikke fået vildt mange tarteletter i min opvækst, men vi fik det altid omkring juletid. Som mange årig vegetar, har jeg prøvet dem i mange “grøntsagsudgaver”. Den nemme udgave er at lave dem ligesom de traditionelle og bare erstatte smør og mælk med plantebaserede alternativer og undlade kød. Ja, jeg er faktisk vokset op med at mange altid bare fjernede kødet.. Det gjorde hverken maden særlig næringsrig eller spændende som vegetar – så derfor har jeg selvfølgelig lavet min egen udgave. 

I mine tarteletter bruger jeg østershatte som jeg trevler og steger i en gryde med løg. Jeg laver en opbagt sovs og har tilsat grønne ærter, aspargessnitter, butter beans, de stegte østershatte og frisk persille. Derudover tilføjer jeg en smule muskatnød, da jeg synes det smager virkelig godt i tarteletter. 

veganske tarteletter

Grønne tarteletter - med østerhatte, ærter og butter beans

Prep Time20 mins
Cook Time20 mins
Total Time40 mins
Servings: 4 personer
Author: Johanne Mosgaard

Ingredients

  • ca. 50 g (vegansk) smør på blok
  • 1 lille løg
  • 250 g østershatte
  • 2 spsk hvedemel
  • 3 dl grøntsagsfond eller kogende vand + 1 grøntsagsbouillon terning
  • 3 dl madlavningsfløde eller plantedrik fx på havre-, ris eller soja
  • 100 g frosne ærter
  • 240 g kogte butter beans svarer til en dåse drænede bønner
  • 240 g aspargessnitter drænet vægt
  • 1/2 tsk muskatnød
  • friskkværnet peber
  • salt
  • frisk persille
  • 1 pakke luksustarteletter de fleste er veganske, tjek ingredienslisten

Instructions

  • Hak løg fint. Træk østershattene i strimler og skær dem så de er ca. 3-4 cm i længden.
  • Varm en stor gryde med ca. 5-10 g smør. Steg løg og østershatte til løgene er gennemsigtige og østershattene er svundet ind. Hæld dem over i en skål og stil dem til side.
  • Varm igen gryden og smelt resten af smøret. Tilsæt hvedemel imens du pisker rundt. Tilsæt grøntsfond og madlavningsfløde lidt efter lidt så du får en cremet opbagt sovs.
  • Forvarm ovnen til at varme dine tarteletter.
  • Tilsæt de frosne ærter, butter beans, aspargessnitter samt de stegte løg og østershatte. Lad det simre ved middel varme i nogle minutter. Tilsæt muskatnød og smag til med salt og peber.
  • Lun tarteletterne i ovnen (følg pakkens anvisning).
  • Server de lune tarteletter med fyldet og top med finthakket persille og lidt ekstra peber.
No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.