Græskarsnegle med pumpkin pie spice

Den lækreste opskrift på bløde kanelsnegle med græskar og pumpkin pie spice. En rigtig efterårskage med sæsonens lækre smage. Jeg havde min datter med i køkkenet begge gange da vi testede dem og hun hjalp også med at smøre frosting på. Et hyggeligt lille projekt i efterårsferien.

kanelsnegle med græskar

Kanelsnegle med græskar og pumpkin pie spice

Prep Time20 mins
Hævetid:1 hr 15 mins
Total Time1 hr 35 mins
Ret: Bagværk, Kage, Kanelsnegle
Køkken: Amerikansk
Servings: 12 snegle
Author: Johanne Mosgaard

Ingredients

  • 25 g gær
  • 1 nip salt
  • 2 dl lunken plantedrik fx havre- eller sojadrik
  • 75 g smørbar blok (der har stået ved stuetemperatur en halv times tid før brug)
  • 100 g græskarpuré se opskrift
  • 100 g sukker
  • ca. 375 g hvedemel + ekstra til udrulning
  • ca. 2 spsk rapsolie til at smøre skålen

Fyld

  • 125 g smørbar blok (der har stået ved stuetemperatur en halv times tid før brug)
  • 150 g brun farin
  • ca. 4 tsk pumpkin pie spice (eller 3 spsk kanel, 1/2 tsk kardemomme, 1/2 stødt ingefær, 1 knivspids muskatnød, 1 knivspids nellike og 1 knivspids allehånde (brug de ingredienser du har liggende af dem).

Creme cheese frosting

  • 1 pakke vegansk neutral flødeost
  • ca. 100 flormelis
  • 2 tsk vaniljesukker

Instructions

  • Smuldr gær i en skål og opløs det sammen med salt og lunken plantedrik. Tilsæt det bløde smør, græskarpuré og sukker og rør det sammen (smøret skal nok smelte helt under æltning). Tilsæt mel lidt efter lidt og ælt dejen godt igennem, så den slipper kanten af skålen. Mængden af mel passer til at du bruger en røremaskine til at ælte dejen. Hvis du ælter i hånden skal du muligvis bruge mere.
  • Smør en skål eller bøtte med rapsolie og hæld dejen heri. Dæk med et rent viskestykke og lad dejen hæve ved stuetemperatur i en times tid.

Fyld

  • Pisk det bløde smør og pumpkin pie spice krydderierne sammen til en sukkermasse.
  • Drys mel på bordet og slå dejen ned. Rul den til en rektangel og påfør fyld i et ensartet lag. Rul dejen sammen på den aflange led til en rulle og skær stykkerne i ca. 2-3 cm tykke snegle.
  • Læg et stykke bagepapir i et ildfast fad og læg sneglene heri. Lad dem efterhæve i ca. 15 minutter. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Bag sneglene i ca. 25-30 minutter til de har en gylden kant.

Creme cheese frosting

  • Pisk vegansk smøreost med flormelis og vaniljesukker. Påfør på kagen når den er kølet HELT af (ellers smelter det).
kanelsnegle
No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.