Veganske Brownies – Min Bedste Opskrift på en Fudgy Brownie

Skønne chokoladebrownies med masser af chokolade og tofu. Ja, du læste rigtigt – tofu. Silketofu er nemlig perfekt til at give brownies den helt rigtige fudgy konsitens. Det er en gammel opskrift jeg udviklede i 2014, og som var med i min første kogebog. Det er dog stadig en brownie jeg laver i ny og næ – og jeg synes også I skulle have chancen for at prøve den. 

Veganske Brownies Opskrift

Veganske Brownies – Min Bedste Brownie Opskrift

Silketofu kan købes i større velassorterede supermarkeder under mærket Clearspring. Kan også købes i asiatiske specialbutikker.

  • 100 g hvedemel (alternativt mandelmel for glutenfri udgave)
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 100 g kokossukker eller brun farin
  • 2 spsk kakaopulver
  • 150 g silketofu
  • 1 dl olie (fx rapsolie )
  • 1 dl plantedrik (fx havre- eller sojadrik)
  • 200 g mørk chokolade
  1. Forvarm ovnen til 175 grader.

  2. Bland de tørre ingredienser i en skål: hvedemel, bagepulver, vaniljesukker, kokossukker og kakaopulver. Pisk i en anden skål de våde ingredienser: silketofu, rapsolie og plantedrik sammen.

  3. Tilsæt de tørre ingredienser til de våde ingredienser lidt efter lidt og pisk dem godt sammen indtil der ikke er klumper i dejen. Hak den mørke chokolade og vend dem i dejen.

  4. Dæk et lille fad med bagepapir og hæld dejen heri. Bag kagen i ca. 25-30 minutter. Lad kagen køle af inden servering, så chokoladen sætter sig.

  5. Server gerne med frisk frugt og en lækker vegansk vaniljeis.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.