Karrysauce til Boller i Karry – En Grønnere Udgave

Porre, fennikel og bladselleri, det lyder måske noget der kan være lidt en udfordring at få de mindste til at spise. Min datter på 2,5 år er virkelig begyndt at have en holdning til, hvad hun vil spise. Derfor kan jeg være nødt til at kamuflere grøntsagerne lidt, som jeg fx gør i denne karrysauce. Saucen indeholder over 300 g grøntsager, og er oplagt at bruge som boller i karry.

Grøntsagerne kan du skifte ud efter hvad du lige har liggende eller hvad der er i sæson. Du kan fx skifte porre ud med løg, fennikel ud med squash, selleri ud med hvidkål og gulerødder kan skiftes ud med græskar eller blomkål. Mængderne kan du også justere. Du skal bare sørge for at blende saucen helt cremet og smage den godt til med karry, salt og peber.

Hvilke boller skal jeg servere til?

Jeg har både prøvet den med IKEAs nye planteboller der er lavet på ærteprotein, vi har også prøvet den med deres grøntsagsboller. Naturlis Veggie Balls, falafler eller hjemmelavede linseboller ville også være skønne til. Du kan selvfølgelig også bruge kødboller, hvis du foretrækker det.

Sundere Karrysauce til Boller i Karry

Karrysauce med grøntsager til veganske boller i karry

Cremet og lækker karrysauce med masser af smag og fylde. Saucen er baseret på grøntsager, røde linser, vegetabilsk madlavningsfløde og rigeligt med karry. Oplagt at bruge til boller i karry i en grønnere udgave.
Forb. tid10 min
Tilb. tid15 min
Samlet tid25 min
Ret: Aftensmad
Antal: 4 personer
Forfatter: Johanne Mosgaard

Ingredienser

  • 1 spsk olivenolie
  • 1 porre ca. 50-60 g
  • 50 g fennikel
  • 50 g bladselleri
  • 200 g gulerødder
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 tsk løgpulver
  • 1-2 spsk mild til medium stærk karry
  • 100 g røde splitlinser
  • ca. 1 liter grøntsagsfond eller kogende vand med 1 bouillonterning
  • 2,5 dl vegetabilsk madlavningsfløde fx på havre eller soja
  • 1 spsk hvidvinseddike kan undlades
  • 1 spsk gærflager kan undlades
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Varm en gryde med olivenolie. Snit alle grøntsagerne groft: porre, fennikel, bladselleri, gulerødder og hvidløg. Hæld dem i gryden og lad dem stege til porrer bliver let gyldne. Tilsæt også løgpulver og karry, juster mængden efter hvor stærk din karry er.
  • Tilsæt røde linser sammen med grøntsagsfond eller bouillonvand. Bring grydens indhold i kog, skru ned for varmen og lad det småkoge i ca. 10 minutter til grøntsagerne er kogt møre.
  • Blend grydens indhold helt cremet, enten i en blenderkande eller brug en god stavblender. Skru ned til lav-middel varme, så saucen ikke koger op. Tilsæt madlavningsfløde, hvidvinseddike og gærflager. De sidste to kan undlades.
  • Hvis du synes saucen er for tyk kan den altid fortyndes med lidt ekstra vand. Smag saucen til med salt og peber, evt. også ekstra karry.
  • Server med dine yndlings "boller", fx planteboller, grøntsagsboller, linseboller, falaler, kødboller eller hvad du nu foretrækker. Server fx med ris. Ekstra topping kan være finthakket rød peber og spinat, det kan også være stegte svampe eller finthakket æble.

Jeg håber du bliver vild med opskriften, ligesom vi er hjemme hos os. Tag mig gerne på Instagram @Englerod hvis du laver opskriften 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.