Råkostsalat med Citron-Vinagrette, serveret med Bagte Søde Kartofler, ristede kikærter, Avocado og Tahindressing

Spidskål er i sæson! Jeg dyrker både rød og grøn spidskål i haven. Jeg foretrækker helt klart spidskål fremfor almindelig hvidkål eller rødkål. Spidskål er mere mild og knapt så grov, og egner sig derfor godt rå. Jeg masserer kålen, det fremhæver smag og hjælper fordøjelsen lidt på vej. Jeg prøver at få endnu flere rå grøntsager ind i min kost, og denne salat er en af mine favoritter. Den er perfekt at kombinere i en bowl med tilberedte råvarer som fx søde kartofler eller græskar, ristede kikærter, avocado og en dejlig dressing. Her har jeg brugt en tahindressing, men det kunne også være cashewdressing eller en dressing på hampefrø.

Råkostsalat med spidskål æble søde kartofler ristede kikærter og tahindressing

Buddha Bowl med Spidskålssalat med Citron-Vinaigrette, Bagte Søde Kartofler, Ristede Kikærter, Avocado og Tahindressing

Forb. tid25 min
Tilb. tid20 min
Samlet tid25 min
Ret: Salat
Køkken: dansk
Antal: 4 personer
Forfatter: Johanne Mosgaard

Ingredienser

Bagte søde kartofler

  • 500 g søde kartofler
  • olivenolie
  • 1 spsk tørret basilikum
  • salt

Råkostsalat

  • 1/2 rød spidskål
  • 4-5 gulerødder
  • 1-2 æbler

Citron Vinaigrette

  • 1/2 citron
  • 2 spsk æblecidereddike
  • 1 tsk dijonsennep
  • 3 spsk extra jomfru olivenolie
  • 1 spsk sirup fx ahorn- eller kokossirup
  • salt og peber

Ristede kikærter med ingefær og soja

  • 1 spsk olivenolie
  • 240 g kogte kikærter
  • 2 tsk friskrevet ingefær alternativt 1 tsk tørret og stødt ingefær
  • 3 spsk sojasauce
  • 1-2 spsk sirup fx ahorn- eller kokossirup

Tahindressing

  • 3 spsk tahin
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 fed hvidløg kan undlades
  • 0,5-1 dl vand
  • salt

Sådan gør du

Bagte søde kartofler

  • Forvarm ovnen til 200 grader varmluft. Skyl og skrub de søde kartofler, skær dem i grove tern og vend dem med olivenolie, tørret basilikum og lidt salt. Fordel dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i ca. 20 minutter.

Råkostsalat

  • Skær spidskål over på langs, fjern det groveste stilk og snit kål så fint som muligt. Masser kålen med fingrene i et par minutter, så den bliver blødere. Skræl og skær gulerødder i helt fine stykker. Skær også æble i små tern. Bland salaten sammen med citron-vinagrette.

Citron-Vinaigrette

  • Pisk saften fra en halv citron sammen med æblecidereddike, dijonsennep, olivenolie og sirup. Smag til med salt og peber. Server til salater, fx ovenstående råkostsalat.

Ristede kikærter med ingefær og soja

  • Varm en pande med lidt olivenolie og hæld de kogte kikærter på panden. Tilsæt også frisk ingefær og sojasauce, lad dem stege kortvarigt og tilsæt tilsidst sirup, lad det karamellisere hurtigt og tag panden af varmen. Kikærterne er klar til servering, brug dem som topping til salater.

Tahindressing

  • Blend tahin sammen med citronsaft, et presset fed hvidløg og vand lidt efter lidt til konsistensen er cremet. Smag til med lidt salt. Server dressingen til salater.

Servering

  • Vend råkostsalaten med citron-vinaigrette og server med bagte søde kartofler, ristede kikærter, avocado skåret i skiver eller tern og tahindressing.
No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

This error message is only visible to WordPress admins

Error: API requests are being delayed. New posts will not be retrieved.

There may be an issue with the Instagram access token that you are using. Your server might also be unable to connect to Instagram at this time.

Error: API requests are being delayed for this account. New posts will not be retrieved.

There may be an issue with the Instagram access token that you are using. Your server might also be unable to connect to Instagram at this time.

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Click here to troubleshoot