Stop madspild på den lækre måde

Reklame Motatos.dk

Det har været meget oppe i medierne, at madspild er et kæmpe problem. Fyldte containere med produkter der ikke fejler noget, der smides ud fordi de ikke kan sælges eller har små skønhedsfejl, så de almindelige supermarkeder afviser dem. Heldigvis er det noget som der også er meget fokus på. Jeg har bestilt varer fra Motatos flere gange siden de åbnede i Danmark. Derfor var jeg slet ikke i tvivl da de skrev og spurgte om vi skulle lave et samarbejde. En virksomhed jeg allerede handler hos og et koncept jeg er fan af og gerne vil støtte op om.

Motatos opkøber overskudsvarer direkte fra producenterne. Det er fx varer der er produceret for meget af, fejlagtig emballage eller fordi producenten skal skifte emballage, sæsonvarer der ikke længere skal være i butikkerne og så kan det være kort eller passeret ”bedst før” dato. Det betyder at disse varer højst sandsynligt ville have været kasseret. Derfor skifter udvalget hele tiden på siden og priserne er lavere end de normalt er i butikkerne. Så hvis du kan leve med at emballagen sidder skævt eller at ”bedst før” datoen er tæt på eller overskredet. Så er konceptet helt sikkert også noget for dig. Under hvert produkt har du mulighed for at se holdbarhedsdatoen inden du bestiller.

Motatos Stop Madspild Varer Leveret til Døren
Motatos Levering Veganske Varer

Vegansk og økologi på Motatos

Oh yes.. Motatos har masser af veganske og økologiske varer. Udvalget varierer selvfølgelig på grund af konceptet, men jeg har flere gange handlet plantedrikke, smoothies, granola og meget mere til virkelig gode priser. Hvis du bladrer i billederne på produktet kan du læse ingredienserne, så du nemt kan se om produktet er vegansk. De har også lavet en hel vegansk kategori, men min erfaring er at der faktisk er endnu flere varer der er veganske varer end dem i kategorien, så tag et kig rundt på alle siderne. I min seneste levering bestilte jeg produkterne som du ser på billedet nedenfor. Jeg bestilte veganske barer, både flapjack og dadelbarer, proteinshakes, rugmel, græskarkerner, bambustandbørster, knækbrød, müsli, kokosmælk, ærtedrik og matcha drikke. Flere af produkterne er også økologiske. Jeg vil ikke fremhæve specifikke produkter, for som sagt skifter de hele tiden. Lige for tiden har de mange bønner, linser og lignende, men i næste uge kan det være noget helt andet.

Motatos Veganske Varer

Sådan fungerer det

Motatos er en helt almindelig webshop. Du går ind på deres webshop www.motatos.dk, bestiller de varer du skal bruge, og får dem leveret hjem til dig eller til nærmeste pakkeshop. Der er fri fragt til pakkeshop eller hjemmelevering med Budbee på ordrer over 399,-.

Jeg køber helt almindelige dagligdagsprodukter, snacks og lidt husholdningsprodukter. Så fx græskarkerner og rugmel til når jeg bager rugbrød hver weekend eller til bruger müsli og ærtedrik til morgenmaden.

Til sidst en lille, men vigtig, note fra mig: køb ikke mere end du får brugt. Der er ingen grund til at du skaber madspild selvom produkterne er billige.

Stop Madspild Morgenmad Ærtedrik
Hjemmebagt Rugbrød med Stop Madspilds produkter
1 Comment
  1. Vi har flere gange brugt den svenske variant og har altid været super tilfredse, både med levering, kvalitet, priser og udvalg. Det gør os egentlig ikke så meget at udvalget hele tiden varierer… så bliver det bare sjovere at gå på tilbudsjagt 🙂 Fedt at firmaet også findes i Danmark, for idéen er jo fantastisk god.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.