Veganske Kanelsnegle – Den Lækreste Kanelsneglekage

Da jeg forleden arbejdede på at opdatere opskriften på veganske hveder, fik jeg lavet den mest smidige og lækre bolledej. En dej der ville passe perfekt til kanelsnegle, og jeg havde ret. Denne kage er så lækker svampet i krummen og de holder sig lækre i flere dage, hvis ikke de er spist med det samme.

Jeg har på ingen måde forsøgt at gøre kagen sundere. Det er hvidt brød og sukker – men helt perfekt. Jeg har sagt det før og siger det gerne igen. Du bliver ikke usund af at spise ét stykke kage (eller tre), ligesom du ikke bliver sund af at spise én salat. Spiser du sundt og varieret til daglig, er der også plads til kage. Både den sundere slags, men også den syndige og snaskede.

Kanelsnegle Veganske

Jeg vil godt vædde med at ingen vil kunne smage at denne kage er vegansk. Du kan jo selv teste den..

Den Lækreste Kanelsneglekage – Svampet og Snasket!

De bedste kanelsnegle jeg har bagt til dato. Et lille forsøg jeg lavede med samme dej som jeg bruger til hveder, blev til denne virkelig lækre kage. Dejen er smidig og blød og så er den nem at arbejde med.
Prep Time20 mins
Cook Time25 mins
Hævetid1 hr 15 mins
Total Time2 hrs
Ret: Dessert
Servings: 6 personer
Author: Johanne Mosgaard

Ingredients

Dej

  • 12 g frisk gær
  • 1/2 tsk salt
  • 2 spsk rørsukker
  • 1-2 tsk kardemomme kan undlades
  • 2 dl lunkent plantedrik fx havre- eller sojadrik
  • 1/2 dl rapsolie + ekstra til at smøre skålen
  • ca. 300 g hvedemel + ekstra til udrulning

Remonce (kanelfyld)

  • 150 g vegetabilsk smør fx smørbar blok
  • 150 g sukker fx rørsukker, kokossukker eller brun farin
  • 2 tsk kanel

Glasur

  • 75 g flormelis
  • vand

Instructions

  • Oplæs gær med det lune plantedrik og tilsæt salt, sukker og kardemomme. Tilsæt også rapsolie.
  • MED RØREMASKINE: Tilsæt mel lidt efter lidt i røremaskine, lad maskinen køre ved lave omdrejninger indtil melet et blandet godt sammen med væsken. Lad herefter maskinen køre ved middel-høje omdrejninger et godt stykke tid, gerne op til 10 minutter, indtil dejen er elastisk og skinnende.
  • UDEN RØREMASKINE: Hvis du ikke har en røremaskine røres dejen først sammen i en skål med en grydeske. Drys lidt mel på bordet og smør dine hænder med lidt olie, så dejen ikke klistrer for meget til dine hænder. Ælt dejen godt igennem, lige så længe du orker.
  • Smør en skål med lidt olie og hæld dejen i skålen. Dæk med et rent viskestykke og lad dejen hæve et lunt sted i ca. 30 minutter, fx i ovnen med lyset tændt eller på køkkenbordet.
  • Lav remonce (fyldet) klar imens dejen hæver. Lad smøret stå ude, så det bliver blødt. Rør det bløde veganske smør godt sammen med sukker og kanel.
  • Drys mel på køkkenbordet og hæld dejen ud. Drys lidt mel over dejen og rul dejen ud til en stor rektangel. Smør remoncen ud over hele fladen og rul dejen stramt sammen fra den længste side. Skær herefter rullen i ca. 2-3 cm skiver.
  • Du kan enten bage dem som separate kanelsnegle ved at lægge dem med afstand på en bageplade beklædt med bagepair. For kanelsneglekage smør en stor springform med vegansk smør og læg så mange kanelsnegle deri som der er plads til.
  • Forvarm ovnen til 200 grader varmluft. Kanelsnegle bages i ca. 10-15 minutter. Kanelsneglekage bages i ca. 20-25 minutter. Bag til overfladen er gylden, bagetid kan variere fra ovn til ovn.
  • Lad kanelsneglene køle lidt af og pisk en tyk glasur af flormelis og en lille smule vand, tilsæt få dråber vand af gangen. Pynt sneglene eller kagen med glasur og kagen er nu klar til at blive spist.
Vegansk Kanelsneglekage
No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.