Veganske Chocolate Chip Cookies

Mine cookies er chewvy, men også sprøde, de er saftige, men krummer stadig. Det er for den perfekte konsistens for lækre cookies, hvis du spørger mig. Mine cookies er veganske, så er derfor uden æg og mælkeprodukter. Min mand har netop været i smut i USA og med hjem i kufferten havde han veganske chocolate chips og mini skumfiduser. Jeg tænkte straks: chocolate chip cookies og varm kakao med skumfiduser. Det indbyder til hygge!

Veganske cookies

Veganske Chocolate Chip Cookies

Mine cookies er chewvy, men også sprøde, de er saftige, men krummer stadig.
Ret: Grøn jul, Sødesager
Antal: 6 kæmpe cookies
Forfatter: Johanne Mosgaard

Ingredienser

  • 100 g vegansk smørbar blok
  • 100 g sukker, f.eks. kokossukker eller rørsukker
  • 1 dl sirup, f.eks. ahornsirup
  • 1 tsk vaniljepulver eller 1 vaniljestang
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ tsk potaske (rørt ud i lidt vand)
  • 1 knivspids havsalt
  • 200 g hvedemel eller sigtet speltmel
  • 150 g veganske chokoladeknapper eller grofthakket chokolade

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 175 grader varmluft. 
  • Smelt smørbar blok i en gryde, tilsæt sukker og sirup og lad det små koge, så sukkeret bliver opløst. 
  • Tag sukkermassen af varmen og hæld det i en stor skål. Lad sukkermassen køle lidt af inden resten af ingredienserne tilsættes (så chokoladen ikke smelter).
  • Tilsæt vanilje, bagepulver og potaske (rørt ud i et par teskefulde vand). Rør det hele godt sammen. Tilsæt også chokoladeknapper eller grofthakket chokolade. 
  • Tilsæt mel lidt efter lidt, brug en dejskraber eller en grydeske til at røre dejen godt sammen. 
  • Du kan enten lave 6 kæmpe cookies eller 12 små. Bag de store cookies i ca. 15-16 minutter, hold godt øje med dem. Eller bag de små cookies i ca. 12-13 minutter. 
  • Lad dine cookies køle helt af. De bliver først sprøde når de er helt kolde. 
  • Server med en kop varm kakao.
1 Comment
  1. Vil anbefale at lade sukkermassen køle godt af før man tilføjer chokoladen – ellers ender man med noget der minder mere om en browniedej end cookiedej

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.