Quinoagryde med rød karry, peanutbutter og gurkemeje

I går delte jeg denne gryderet på min Instagram story, og flere skrev og spurgte efter en opskrift. Opskriften er inspireret af dal, men i stedet for røde linser, har jeg brugt quinoa. Derudover indeholder den både peanutbutter, friskrevet gurkemeje og godt med hvidløg. Masser af smag og en masse nærende ingredienser i en tid, hvor mange døjer med influenza. 

Jeg er netop gået ind i 35. uge af min gravidtet. Jeg har haft en rigtig skøn graviditet (de fleste dage), men har også haft dage, hvor overskuddet bare har været i bund og en iskasnerve der har siddet i klemme. Om en uge går jeg på barsel fra mit studie og jeg kommer også til, at prioritere bloggen mindre jo tættere jeg kommer på termin. Jeg kommer dog stadig til, at dele lidt når overskuddet er til det.

gryderet med quinoa

5 from 1 reviews
Quinoagryde med rød karry, peanutbutter og gurkemeje
 
Forberedelsestid
Koge-/bagetid
Tid i alt
 
Nem, proteinrig og mættende gryderet med en masse gode ingredienser til immunforsvaret.
Af:
Opskrift til: 2 personer
Ingredienser
  • 2 tsk kokosolie
  • 2-3 tsk rød karrypasta
  • 2 tsk stødt koriander
  • 1 tsk spidskommen
  • 2 små rødløg
  • 2-6 fed hvidløg
  • 1 lille gurkemejerod (4-5 cm)
  • 2 spsk peanut butter
  • 400 g hakkede tomater
  • 200 g quinoa, jeg bruger rød quinoa (ukogt)
  • 400 g kokosmælk
  • Sojasauce eller havsalt
  • Havrefraiche eller sojayoghurt til servering
Fremgangsmåde
  1. Varm en gryde med kokosolie, rist krydderier og karrypasta.
  2. Hak rødløg og hvidløg helt fint, riv frisk gurkemeje og svits med i gryden.
  3. Tilsæt peanutbutter og hakkede tomater, sørg for at peanutbutter smelter godt, så der ikke er klumper.
  4. Tilsæt de ukogte quinoafrø og kokosmælk. Lad retten simre i ca. 15 minutter til quinoa er kogt igennem.
  5. Smag retten til med ekstra karrypasta og sojasauce, hvis nødvendigt.
  6. Server din quinoagryde med en klat havrefraiche, sojayoghurt eller lignende.
 

7 Comments
  1. Kan det passe retten gør sig bedst med det samme? 😊 jeg gemte rester og quinoaen havde suget al væske til sig så det nærmest var en mos.
    Men første portion var virkelig god 😊

    1. Ja, den er bedst samme dag, men du kan sagtens koge den op med lidt ekstra væske, vand eller kokosmælk så den igen er mere flydende 🙂

  2. Super opskrift, tak! Jeg justerede lidt, så jeg kunne bruge det, jeg allerede havde i skabet 🙂
    – Hvid quinoa i stedet for rød
    – halvt hvidt løg i stedet for rødløg
    – gurkemejepulver (1 tsk) i stedet for frisk
    Desuden tilføjede jeg
    – frisk revet ingefær, ca. 1 spsk
    – lidt chilipulver (havde ingen karrypasta)
    – revne gulerødder for lidt ekstra grønt
    – ca. 3 spsk vand
    Jeg brugte 3 fed hvidløg og ca. 2 tsk sojasauce.
    Det blev super godt! Jeg har tænkt, at man sikkert med fordel kan tilføje et skvæt limesaft for friskhed, så det skal prøves næste gang 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.