Hjemmelavet kokosyoghurt med mælkesyrebakterier

Indeholder reklamelinks

Der er mangel på gode veganske yoghurter på det danske marked. Jeg mangler især kokosyoghurt som er lettilgængeligt i både England og USA. Desværre er priserne på veganske yoghurter også alt for høje medmindre man køber dem på tyske hjemmesider. Derfor fik det mig til, at forsøge med at lave min egen kokosyoghurt. Jeg har nu lavet det et par gange og den smager så skønt toppet med granola og frisk frugt. 

Opdateret januar 2018

Jeg elsker smagen af kokos og det skal du også gøre, hvis du skal få gavn af denne opskrift. Opskriften kræver to special ingredienser: mælkesyrebakterier (reklamelink) og agar agar pulver (reklamelink).

Jeg er klar over at mælkesyrebakterie kapsler og agar agar, måske ikke er noget som alle har liggende i køkkenet, men de er værd at anskaffe, hvis du ønsker at eksperimentere med hjemmelavet vegansk yoghurt. Mælkesyrebakterierne kan du også spise som tilskud og agar agar kan også bruges i bagværk, så de kan også bruges til andre ting.

Det er vigtigt, at du i denne opskrift følger vejledningen helt igennem og ikke springer noget over. Jeg har eksperimenteret med mange forskellige metoder og denne metode, er den jeg synes giver den bedste konsistens og smag.

Ønsker du en sødere udgave, kan du søde med en lys sirup, f.eks. agavesirup og du kan også blende bær med (dette forkorter dog holdbarheden). Vær opmærksom på, at kokosyoghurten indeholder en del flere kalorier end sojayoghurt eller komælksyoghurt. Jeg spiser det gerne når jeg vil forkæle mig selv lidt ekstra til morgenmad i weekenden eller bruger det som dessert.

5 from 1 reviews
Hjemmelavet kokosyoghurt
 
Forberedelsestid
Koge-/bagetid
Tid i alt
 
Skøn og cremet kokosyoghurt. Perfekt til brunchbordet i weekenden med granola og friske bær eller en lækker sommersnack med friske jordbær, hvor kokosyoghurten kan bruges som alternativ til fløde.
Af:
Opskrift til: 1 glas kokosyoghurt (400 gram)
Ingredienser
  • 1 dåse fuldfed kokosmælk
  • 1 tsk agar agar pulver
  • 1-2 tsk æblecidereddike
  • 4 kapsler mælkesyrebakterier
Fremgangsmåde
  1. Varm kokosmælk i en gryde og tilsæt agar agar pulver. Kog kokosmælken op, imens du pisker med et piskeris. Skru ned til lav varme og lad det simre i 5 minutter så agar agar bliver helt opløst.
  2. Lad kokosmælken køle af så det bliver håndlunt/lunken. Hæld den lune mælk i et skoldet glas (et glas du også har låg til).
  3. Tilsæt æblecidereddike og indholdet af kapslerne med mælkesyrebakterierne, smid de tomme kapsler ud. Rør nu rundt i kokosmælken med en træ eller plastikske - dette er vigtigt, da metal kan påvirke mælkesyrebakterierne.
  4. Nu skal kokosyoghurten stå et lunt sted i 12-24 timer. Luk låg på glasset og stil det f.eks. i din ovn med kun ovnlyset tændt, på gulvvarme, i nærheden af en brændeovn eller hvor der nu ellers er lunt i dit hjem. Om sommeren kan du pakke glasset ind i et viskestykke og stille det i sollys. Denne proces hjælper mælkesyrebaktierne med at aktivere.
  5. Til sidst skal yoghurten blendes godt igennem. Inden du blender vil din kokosyoghurt have en lidt grumset konsistens. For at få den helt rigtige yoghurt konsistens, skal det blendes godt igennem (ikke piskes, men blendes). Jeg hælder hele glassets indhold i min blender og blender i 3-4 minutter. Hæld den blendede kokosyoghurt tilbage i glasset og luk låget.
  6. Stil yoghurten på køl - gerne natten over.
  7. Bemærk, at yoghurten bliver tykkere når den kommer på køl. Hvis du ønsker at det endelige resultat skal give en tyndere kokosyoghurt, kan du tilsætte en smule vand. Prøv dog først at undlade vand og efterhånden som du bliver en haj til, at lave din egen kokosyoghurt kan du eksperimentere med en tyndere yoghurt.
  8. Din yoghurt er nu klar til at blive spist. Server med granola og frisk frugt, eller brug den hvor du ellers normalt ville bruge yoghurt.
Noter
Det er vigtigt, at du skolder glasset du vil opbevare din kokosyoghurt i med kogende vand inden brug.
 

14 Comments
  1. lækkert. Tak for opskriften. Er dog ohså lidt nysgærrig på de tyske hjemmesider du nævner. Hvilke ville du anbefale?

    1. Hej Helle
      Jeg har tidligere handlet meget på Veggie-shop24, men har ikke gjort det i nogle år nu, da jeg meget meget sjældent bruger erstatninger (det var mest i starten da jeg lige havde droppet mælkeprodukter). Nu shopper jeg bare plantemælk når det er på tilbud herhjemme (ofte til 10-12 kroner) og ellers køber jeg IKaffe (mælk til kaffen) og havrefraiche fra Oatly på Coops hjemmeside.
      Kh. Johanne

    1. Har ikke prøvet det light kokosmælk, men har selv fortyndet med vand, så det burde være det samme 🙂

    1. Hej Sofie
      Jeg bruger almindelig fuldfed kokosmælk 🙂
      Følger du opskriften 100 %? Jeg har lavet den rigtig mange gange nu og den bliver lige lækker hver gang.
      De bedste hilsner
      Johanne

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.