Luksus Boller med Ølandshvede – Plantebaserede opskrifter af Johanne Mosgaard

Luksus Boller med Ølandshvede

Luksus boller, perfekte til morgenmaden. Selvom de er helt fri for mælk og æg, så kan du sagtens bage disse boller dagen i forvejen; de bliver nemlig ikke tørre. Server med eksempelvis smørespread, hummus eller bønnepostej

Dette opslag indeholder affiliate links fra Helsehelse.dk

Mangler du en opskrift på glutenfrie boller, så prøv i stedet min opskrift på lækre glutenfri havreboller.

morgenmadsboller

Opskrift til 16 boller

25 gram gær

1 tsk. havsalt

300 ml lunkent vand

1/2 dl olivenolie

2 dl neutral sojayoghurt

200 gram 3-kornsblanding

300 gram fuldkorn fuldkornsspeltmel

ca. 300 gram ølandshvedemell

2 spsk. olivenolie

Til pensling:

1/2 dl vand

1/2 tsk. fiber HUSK el. 1/2 spsk. loppefrøskaller

Sesamfrø, afskallede hampefrøskaller eller havregryn

 

Gær røres ud med salt og lunkent vand. Herefter tilsættes olie og sojayoghurt, som røres med. Tilsæt kerner og fuldkorns ølandshvedemel lidt efter lidt. Herefter tilsættes ølandshvedemel indtil dejen får en konsistens, så den kan æltes med fingrene. Ælt dejen godt igennem.

Smør en skål med olie og vend dejen deri. Dæk skålen til med et rent viskestykke og lad dejen hæve i i en times tid ved stuetemperatur.

Når dejen har hævet, deles den op til ca. 16 boller og bollerne lægges på en bageplade med bagepapir. Bland vand og fiberHUSK/loppefrøskaller og pensl bollerne. Drys dem med enten sesamfrø, hampefrøskaller eller havregryn. Dæk bollerne til med et rent viskestykke og lad dem efterhæve i en halv times tid.

Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Når bollerne har hævet, bages de i ovnen i ca. 18-20 minutter.

Bollerne er nu klar til at blive spist. De stadig lækre et par dage efter de er bagt.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.