Noodle Bowl med Chili-Sojadressing og Tofu

Skøn nudelsalat med sprøde grøntsager, edamame bønner, stegt tofu og en skøn “dressing” af soja, hvidløg, chili og ristede sesamfrø. En dejlig måltidssalat som både kan spises varm og kold, til frokost eller aftensmad. Du kan fx lave så du både har til morgenmad og til frokosten dagen efter. 

Hvis du ikke er til tofu kan du erstatte tofu med kikærter eller en anden proteinkilde du er vild med! 

Noodle Bowl med Tofu og Soja

Noodle Bowl - Nudelsalat med chili-sojadressing og ristede sesamfrø

Denne bowl er blot til inspiration - brug de grøntsager du har liggende - du kan også servere en peanut butter dressing til og skifte proteinkilden ud.
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid10 minutter
Samlet tid20 minutter
Ret: Aftensmad, Frokost
Antal: 2 personer
Forfatter: Johanne Mosgaard

Ingredienser

  • 200 g risnudler eller en anden slags nudler
  • 200 g frosne afskallede edamamebønner
  • ca. 30 g sesamfrø
  • 200 g tofu medium firm eller firm
  • 1 tsk gul eller rød karrypasta
  • 2 gulerødder
  • 1/2-1 rød peberfrugt
  • 1-2 forårsløg eller 1 lille løg

Chili-Sojadressing

  • 3 spsk sojasauce
  • 4 spsk sød chilisauce
  • 1 fed hvidløg
  • 1/2-1 tsk tørrede chiliflager

Sådan gør du

  • Kog risnudlerne efter pakkensanvisning og skyl dem herefter hurtigt i koldt vandt så de ikke klistrer sig sammen.
  • Hæld kogende vand over edamamebønnerne og lad dem stå i ca. 5 minutter. Si herefter vandet fra.
  • Rist sesamfrø på en tør pande og rør rundt undervejs, sørg for at de ikke brænder på. Rist til de er gyldne og har en skøn ristet duft. Hæld dem i en skål og stil til side.
  • Skær tofu i tern. Brug samme pande som du har ristet sesamfrø. Tilsæt lidt olie og steg tofu med karrypasta til det får en gylden farve.
  • Skær peberfrugt i små tern og brug en grøntsagsskræller til at skrælle gulerodsstrimler. Skær forårsløg/løg i tynde skiver.

Chili-Sojadressing

  • Rør din dressing sammen ved at blande sojasauce, chilisauce, revet/presset hvidløg og chiliflager. Server til din noodle bowl.
  • Saml din bowl med de kogte nudler, edamamebønner, revede gulerødder, tofu, peberfrugt, løg, chili-sojadressing og ristede sesamfrø.
No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.