Sommerbord med Madpandekager, blomkålsalat med urter, Sprød Salat og Hummus

Så blev de første farvede kartofler høstet. De er stadig lidt små, men virkelig lækre og lidt sjove at servere på grund af farven. Jeg dyrker både Blå Congo, Purple Rain (lilla), Lily Rose kartofler (lyserøde) og Senna (røde), dyrker også 2 hvide sorter Linzer og Exquisa. De farvede smager ikke anderledes end hvide kartofler. De blå og lilla kartofler skulle være ekstra rige på antioxidanter, men ellers er vitaminindholdet nogenlunde det samme.

Lad dig inspirere af mit sommerbord med hjemmedyrkede grøntsager

Opskriften ser lang ud, men det er mest af alt fordi der er flere forskellige retter. Sørg for at starte med kartoflerne, da de skal koge og gerne må stå og køle af. Lav også pandekagedejen, så den kan stå og trække. Snit alle grøntsagerne og tilbered de sidste småting imens du steger pandekagerne. Du kan selvfølgelig også bare tag nogle af elementerne og kombinere på andre måder, opskrifterne er blot til inspiration.

Veganske Madpandekager Farvede Kartofler Blomkålssalat Salat Peberfrugtshummus

Madpandekager, Blomkålssalat med Urter, Farvede Kartofler, Sprød Salat og Hummus

Forb. tid30 minutter
Tilb. tid15 minutter
Samlet tid45 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: dansk

Ingredienser

Veganske Madpandekager

  • 300 g hvede- eller speltmel
  • 100 g rug- eller grahamsmel
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 tsk rosmarin
  • 1 tsk salt
  • 8 dl vand
  • raps- eller olivenolie til stegning

Blomkålsalat med urter og dressing

  • 1 lille blomkålshoved
  • 3 spsk vegansk mayo
  • 2 dl neutral soja- eller havreyoghurt
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 1 håndfuld frisk purløg
  • salt og peber

Sprød salat med linser og vegansk feta

  • 1 lille salathoved
  • 1/2 agurk
  • 1 lille salatløg
  • 100 g kogte grønne linser
  • 100 g kogte hvedekerner
  • 100 g vegansk feta eller tofeta (se opskrift her)

Farvede Kartofler

  • 600 g små farvede kartofler eller almindelige nye kartofler
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 tsk tørret dild

Peberfrugts-hummus

  • 240 g kogte kikærter
  • 1 spsk peanut butter
  • 1-2 røde snackpebre
  • 1 tsk cayennepeber
  • 1 tsk stødt koriander
  • salt og peber
  • ca. 1 dl vand

Sådan gør du

Veganske Madpandekager

  • Bland de tørre ingredienser: mel, bagepulver, tørrede urter og salt i en skål. Tilsæt vand og pisk det godt sammen, så der ikke er klumper i dejen. Lad dejen stå og trække et kvarters tid (så de tørre ingredienser suger væske til sig). Varm en pande, tilsæt lidt olie og fordel ca. 1-1,5 dl dej på panden. Steg pandekagerne gyldne på begge sider.

Blomkålspandekager med Dressing og Friske Urter

  • Skær blomkål i fine små stykker. Vend blomkålsstykkerne med vegansk mayo, yoghurt, presset hvidløg, finthakkede urter, salt og peber. Lad den gerne stå og trække lidt inden servering.

Sprød Salat med Vegansk Feta

  • Skær salat i grove stykker, agurk og løg i tynde skiver. Vend salat, agurk og løg med kogte linser og hvedekerner og top salaten med vegansk feta (eller tofeta).

Farvede kartofler med dild

  • Skrub kartoflerne og kog dem i letsaltet vand så de stadig har bid. Kogetid afhænger af størrelse, men nye kartofler ca. 8-10 minutter. Brug en kniv til at stikke igennem og se om de er klar de sidste par minutter. Vend de kogte kartofler med olivenolie og dild.

Peberfrugts-hummus

  • Blend ingredienserne i en blender, minihakker eller foodprocessor. Tilsæt vand efter behov til din hummus er helt cremet. Smag til med salt og peber.

Vidste du at de lilla kartofler også har lilla blomster?

De smukke farverige kartoffelplanter er så smukke i køkkenhaven når de står i blomst.

Veganske Madpandekager med Grønt fra Haven
No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.