Græskardeller med røde linser og karrypasta

Det er endelig græskar sæson og i går høstede jeg mine første hjemmeavlede hokkaido græskar fra haven. De er så smukke og smager lige så skønt. Græskar kan bruges til så mange forskellige ting, så jeg kommer nok med flere græskar opskrifter de næste par uger. Jeg starter ude med disse skønne spicy græskardeller.

hokkaidodeller 

5 from 1 reviews
Hokkaido deller
 
Forberedelsestid
Koge-/bagetid
Tid i alt
 
Lækre græskardeller med røde linser og karrypasta.
Af:
Opskrift til: 4 personer
Ingredienser
  • 100 g tørrede røde linser
  • ca. 150 g groft revet hokkaido græskar (ca. et ½ græskarhoved) eller butternut squash
  • 1 lille løg
  • 2 spsk loppefrøskaller el. 2 tsk fiberHUSK
  • 2 dl vand
  • 100 g havregryn
  • 2 tsk rød karrypasta
  • Friskkværnet peber
  • Havsalt
  • Olie til stegning
Fremgangsmåde
  1. Kog røde linser i ca. 2.5 dl vand i ca. 15 minutter indtil linserne er møre.
  2. Skær græskar op og skrab kernerne ud. Riv græskar groft på et rivejern og pil og hak løg fint.
  3. Bland de kogte linser sammen med revet græskar og finthakket løg.
  4. Bland loppefrøskaller med vand, i en lille skål for sig selv, indtil det bliver en fast masse (det tager et par minutter).
  5. Tilsæt de opblandede loppefrøskaller, havregryn, karrypasta, salt og peber i skålen med græskar, linser og løg. Bland det hele godt sammen.
  6. Form blandingen til små frikadeller og steg dem let på begge sider på en pande med en smule olie til dellerne er gyldne.
  7. Læg nu de forstegte deller på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 15 minutter (dette giver det bedste resultat!).
  8. Efter min mening får du et både flottere og bedre resultat ved hurtigt at stege dem på panden inden de kommer i ovnen.
  9. Dine deller er perfekte at servere til en lækker salat, i burger eller på madpakken.
26 Comments
    1. Hvis du vil undgå kulhydrater kan du evt. servere en salat til.
      100 gram havregryn til en hel portion er jo ikke vildt mange kulhydrater per person. Efter min mening skal man ikke være så pokkers bange for de kulhydrater, så længe det er de “gode” kulhydrater – som havregryn efter min mening er. Kulhydrater indeholder fibre og sørger for at maven og hovedet fungerer 😉 Når det så er sagt så kan du prøve med kikærtemel. Det binder godt og indeholder lidt færre kulhydrater per 100 gram.

      1. Tak for forslag!
        Og ja, jeg ved godt at jeg ikke skal være bange for kulhydraterne og nej, der er faktisk ikke ret mange i pr. stk. så måske jeg bare skal holde mig til opskriften 😉

  1. Hej
    Jeg lavede dem med kikærter i stedet for linser, kogte dem et kvarters tid, som der stod man skulle med linserne og blendede dem let før de blev blandet sammen med resten. Det virkede fint, god smag og god konsistens.
    Tak for et godt alternativ til kød-deller 🙂
    Hilsner
    Irene

  2. Dellerne skal absolut prøves i aften. De ser bare SÅ gode ud.
    Jeg har dog ikke rød karrypasta. Jeg har panang, sumatran og grøn karrypasta. Kan de bruges i samme forhold?

  3. Kan man mon bruge nogle former for bønner istedet for linser? Har masser af dåser med bønner herhjemme, men ingen linser??

    1. Bønnerne giver ikke helt samme konsistens og de bliver måske lidt mindre faste. Jeg har ikke prøvet opskriften med bønner, men prøv dig frem 🙂 God fornøjelse.

  4. Har lige lavet en ordentlig portion – de er virkelig blevet gode. Jeg var spændt på, om dejen ville være svær at stege pga. sammensætningen af ingredienser, men det gik helt uden problemer. Jeg ville dog gerne have undgået at skrælle dem, men så kvik var jeg ikke lige. Mange tak for opskriften, Johanne!

  5. Man behøver faktisk ikke at skrælle hokkaidoer, bare vask og skrub og så kan den rives med uden problemer. Også til bagte eller kogte hokkaidoer kan skallen fint bruges med. …. Og dejlig opskrift ?
    Vh Tove

    1. Det er rigtigt, jeg bruger også skallen når jeg laver fritter af dem i ovnen. Har ændret i teksten. Tak fordi du gjorde mig opmærksom på det 🙂 Hav en skøn dag.
      Mvh Johanne

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.