Sprød granola med græskarkerner, pekannødder og kanel
Sprød og lækker granola med havregryn, græskarkerner, pekannødder og kanel. Simple ingredienser - men en granola fuld af smag.
Forb. tid5 minutter min
Tilb. tid15 minutter min
Samlet tid20 minutter min
Servings: 1 bradepande
Author: Johanne Mosgaard
- 200 g grovvalsede havregryn
- 100 g pekannødder
- 75 g græskarkerner
- 2-3 tsk kanel
- 1 tsk vaniljepulver eller 1 vaniljestang
- 1 knsp salt
- 1 dl ahornsirup
- 1 spsk raps- eller kokosolie kan undlades
Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.
Bland alle ingredienserne godt sammen i en skål. Fordel det på en bageplade beklædt med bagepapir og bag i ca. 15 minutter - vend gerne rundt i granolaen når det har bagt halvdelen af tiden.
Lad din granola køle helt af på bagepladen, så den bliver helt sprød. Server den til yoghurt, grød eller med din yndlings plantedrik.
Opbevar i lufttæt beholder - kan holde sig i flere uger, hvis den ikke er spist inden.