Go Back
+ servings

Smørrebræd: Kartoffelmadder med svampemayo

Servings: 4 personer
Author: Johanne Mosgaard

Ingredients

Svampemayo

  • 30 g tørrede svampe
  • 1 dl aquafaba (aquafaba er væsken fra en dåse/karton kikærter)
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1 spsk citronsaft eller æblecidereddike
  • 1/2 tsk salt
  • 1 knsp friskkværnet peber
  • ca. 2-2,5 dl raffineret rapsolie

Kartoffelmadder

  • 4 skiver rugbrød
  • 6-8 kogte kartofler (jeg har brugt farvede Lily Rose og Purple Rain kartofler)
  • smørbar
  • frisk karse

Instructions

Svampemayo

  • Stil de tørrede svampe i blød i rigeligt vand i en times tid eller mere.
  • Si væsken fra kikærterne ned i et deciliter mål og tilsæt dijon-sennep, citronsaft eller æblecider eddike, salt og peber. Blend ingredienserne med en stavblender og tilsæt olie i en tynd stråle, mens du blender, indtil mayonnaisen bliver cremet og tyk.
  • Si iblødsætningsvandet fra de tørrede svampe og pres overskydende væske ud af dem. Blend dem med i din mayonnaise - det gør ikke noget at der stadig er små svampestykker tilbage. Smag til med salt og peber.

Kartoffelmadder

  • Lav dine kartoffelmadder: smør rugbrød med smørbar. Skær de kogte kartofler i skiver og læg dem på brødet. Top med svampemayo og rigeligt karse.