Go Back
+ servings

Suppe med jordskokker og knoldselleri

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid20 minutter
Ret: Aftensmad, Suppe
Køkken: dansk
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 500 g jordskokker
  • 1 knoldselleri
  • 2 dl reduceret grøntsagsfond eller 1 grøntsagsbouillon terning rørt ud med 2 dl kogende vand
  • ca. 8 dl vand
  • 1 dl vegetabilsk madlavningsfløde fx på havre, ris- eller kokos
  • olivenolie til stegning
  • salt og peber

Topping

  • 100 g shiitake svampe eller champignon
  • 2-3 skiver brød
  • 240 g kogte kikærter svarer til en dåse drænede kikærter
  • 1 lille håndfuld frisk rosmarin
  • 1 tsk sød paprika
  • 1 tsk røget parika
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Skær løg og hvidløg i grove stykker. Varm en stor gryde med lidt olie, hæld løg og hvidløg i gryden og steg indtil løgene er gennemsigtige.
  • Skræl jordskokker og skær skrællen af knoldselleri. Skær begge i grove stykker og tilsæt til gryden sammen med grøntsagsfond og vand. Bring grydens indhold i kog og lad det koge med låg ved middelhøj varme indtil rodfrugterne er møre.
  • Tilsæt madlavningsfløde og blend suppen helt cremet med en stavblender. Smag til med salt og peber.

Topping

  • Skær svampe i tynde skiver, brød i croutoner. Hæld væsken fra kikærterne og skyl dem grundigt.
  • Varm en pande med lidt olie og steg først svampe et par minutter, tilsæt brødcroutoner, kikærter, rosmarin og krydderierne. Steg det godt igennem i ca. 5 minutter, så alle ingredienserne får en let gylden farve.
  • Server suppen med den skønne topping og ekstra friskkværnet peber.