Go Back

Madpandekager, Blomkålssalat med Urter, Farvede Kartofler, Sprød Salat og Hummus

Forb. tid30 min
Tilb. tid15 min
Samlet tid45 min
Ret: Aftensmad
Køkken: dansk

Ingredienser

Veganske Madpandekager

  • 300 g hvede- eller speltmel
  • 100 g rug- eller grahamsmel
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 tsk rosmarin
  • 1 tsk salt
  • 8 dl vand
  • raps- eller olivenolie til stegning

Blomkålsalat med urter og dressing

  • 1 lille blomkålshoved
  • 3 spsk vegansk mayo
  • 2 dl neutral soja- eller havreyoghurt
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 1 håndfuld frisk purløg
  • salt og peber

Sprød salat med linser og vegansk feta

  • 1 lille salathoved
  • 1/2 agurk
  • 1 lille salatløg
  • 100 g kogte grønne linser
  • 100 g kogte hvedekerner
  • 100 g vegansk feta eller tofeta (se opskrift her)

Farvede Kartofler

  • 600 g små farvede kartofler eller almindelige nye kartofler
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 tsk tørret dild

Peberfrugts-hummus

  • 240 g kogte kikærter
  • 1 spsk peanut butter
  • 1-2 røde snackpebre
  • 1 tsk cayennepeber
  • 1 tsk stødt koriander
  • salt og peber
  • ca. 1 dl vand

Sådan gør du

Veganske Madpandekager

  • Bland de tørre ingredienser: mel, bagepulver, tørrede urter og salt i en skål. Tilsæt vand og pisk det godt sammen, så der ikke er klumper i dejen. Lad dejen stå og trække et kvarters tid (så de tørre ingredienser suger væske til sig). Varm en pande, tilsæt lidt olie og fordel ca. 1-1,5 dl dej på panden. Steg pandekagerne gyldne på begge sider.

Blomkålspandekager med Dressing og Friske Urter

  • Skær blomkål i fine små stykker. Vend blomkålsstykkerne med vegansk mayo, yoghurt, presset hvidløg, finthakkede urter, salt og peber. Lad den gerne stå og trække lidt inden servering.

Sprød Salat med Vegansk Feta

  • Skær salat i grove stykker, agurk og løg i tynde skiver. Vend salat, agurk og løg med kogte linser og hvedekerner og top salaten med vegansk feta (eller tofeta).

Farvede kartofler med dild

  • Skrub kartoflerne og kog dem i letsaltet vand så de stadig har bid. Kogetid afhænger af størrelse, men nye kartofler ca. 8-10 minutter. Brug en kniv til at stikke igennem og se om de er klar de sidste par minutter. Vend de kogte kartofler med olivenolie og dild.

Peberfrugts-hummus

  • Blend ingredienserne i en blender, minihakker eller foodprocessor. Tilsæt vand efter behov til din hummus er helt cremet. Smag til med salt og peber.