Go Back

One-pot Ratatouille med Pasta og Kokosmælk

Det er de færreste opskrifter der kan prale med at de kun tager 10 minutter at lave, men denne ret tager vitterligt kun 10 minutter, hvis du bruger frosne grøntsager. Den tager omkring 15 minutter, hvis du bruger friske grøntsager.
Ret: Store måltider
Antal: 4 personer
Forfatter: Johanne Mosgaard

Ingredienser

  • 1 kg frosne ratatouille grøntsagsmix*
  • 3 dl vand
  • 1 dåse kokosmælk
  • 250 g kikærte- eller linsepasta**
  • ½ grøntsagsbouillonterning
  • 1 tsk sød paprika
  • 1 tsk tørret timian
  • Olie til stegning
  • Friskkværnet peber
  • Havsalt

Sådan gør du

  • Varm en mellemstor gryde med lidt olie og tilsæt de frosne grøntsager. Alternativt friske grofthakkede grøntsager som nævnt under opskriften.
  • Tilsæt vand og kokosmælk og bring det i kog.
    Tilsæt herefter pasta, bouillonterning og krydderier. Bring grydens indhold i kog igen og skru derefter ned til middelvarme og lad det simre i ca. 6-8 minutter (afhængig af pastaens kogetid).
  • Smag til med ekstra krydderier, rigeligt peber og lidt salt.
  • Retten er nu klar til at blive serveret. Nemt, lækkert og budgetvenligt.

Noter

*Du kan også bruge friske grøntsager: 500 g cherrytomater, 1 lille squash, 1 løg og en peberfrugt. Sørg dog for at stege grøntsager møre i gryden inden resten af ingredienserne tilsættes.
**Almindelig pasta, f.eks. fuldkornspasta kan også bruges. Hvis du bruger almindelig pasta vil jeg anbefale dig at tilsætte en dåse kogte kikærter for lidt ekstra protein.