Go Back

Veganske gulerodsboller - luftige og saftige boller

Gulerodsboller eller nærmere gulerodsbrud uden mælk og æg. Bollerne er virkelig nemme at lave og holder sig saftige i mange dage. Opbevar bollerne i køleskabet for bedst holdbarhed. Smager også lækkert når de er let ristet, men de første par dage er dette ikke nødvendigt.
Forb. tid15 minutter
Tilb. tid20 minutter
Hævetid1 time 30 minutter
Samlet tid2 timer 5 minutter
Ret: Bagværk

Equipment

  • Røremaskine

Ingredienser

  • 50 g frisk gær
  • 1 tsk. salt
  • 6 dl lunken vand
  • 2 dl soja- eller havreyoghurt
  • 150 g solsikkekerner
  • 200 g fintrevet gulerødder
  • 250 g grahamsmel
  • ca. 700 g hvedemel
  • Ekstra solsikkekerner

Sådan gør du

  • Rør gær ud med salt og lunken vand. Det er oplagt at bruge en røremaskine, men dejen kan også røres sammen i en skål. Tilsæt yoghurt, solsikkekerner og fintrevet gulerødder. Tilsæt også grahamsmel og lad røremaskinen køre lidt.
  • Tilsæt hvedemel lidt efter lidt og lad røremaskinen køre imellem. Lad røremaskinen ælte dejen rigtig godt igennem i op til 10 minutter. Lad dejen hæve i en times tid i røremaskinens skål, på køkkenbordet og tildækket med et rent viskestykke.
  • Beklæd to bageplader med bagepapir og brug nu to spiseskeer til at forme dine brud. Prøv og form dem så runde som muligt. Drys med ekstra solsikkekerner og dæk bollerne med rene viskestykker. Lad dem efterhæve i ca. 30 minutter.
  • Tænd ovnen til 200 grader varmluft. Bag hver bageplade for sig selv i ca. 20 minutter. Lad bollerne køle af på en rist inden servering (ellers vil de være lidt klæg). Server f.eks. med vegansk smørbar eller andet pålæg. Bollerne er perfekte til madpakken.