Go Back
+ servings

Nudelsalat med teriyaki stegt tofu, sprøde grøntsager og peanut butter dressing

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid15 minutter
Samlet tid30 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Johanne Mosgaard

Ingredienser

  • 200 g risnudler
  • ca. 200 g fast tofu
  • olie til stegning
  • 3-4 spsk teriyaki sauce
  • 1/2 rød spidskål
  • 1/2 agurk
  • 2-3 gulerødder
  • 4-5 radiser
  • 2-3 forårsløg
  • 100 g babyspinat eller mix salat
  • 1 lille håndfuld frisk koriander

Peanut butter dressing

  • 3 spsk peanut butter
  • 2-3 spsk limesaft
  • 1-2 spsk sojasauce
  • lidt friskrevet ingefær (eller stødt)
  • vand efter behov

Sådan gør du

  • Kog risnudler efter pakkens anvisning og skyl dem herefter i koldt vand, så de ikke klistrer sammen. Lad dem evt. lægge i koldt vand indtil anretning af salaten, så du er sikker på at nudlerne bliver helt kolde og ikke klistrer sammen.
  • Stegt tofu: Tag tofu ud af emballagen og pres overskydende væske ud med fingrene. Dup tofu med et rent viskestykke eller køkkenrulle. Skær tofu i små tern. Varm en pande med olie og steg tofu til stykkerne er gyldne. Tilsæt til sidst teriyaki sauce og lad det simre i et par minutter. Stil herefter tofu til afkøling inden du blander det i salaten.
  • Halver agurk på langs og skær den i små stykker. Brug en grøntsagsskræller til at lave strimler af gulerødderne. Fjern stok fra midten af spidskål og skær det i helt fine og tynde strimler. Skær også radiser og forårsløg i tynde skiver - inkl. et godt stykke af den grønne del.
  • Anret en salat med spinat, risnudler, agurk, gulerodsstrimler,spidskål, teriyaki stegt tofu, forårsløg, radiser og top med frisk og finthakket koriander. Server med peanut butter dressing.

Peanut butter dressing

  • Peanut butter dressing: Blend peanut butter, limesaft, friskrevet ingefær og sojasauce. Tilsæt vand lidt efter lidt. Tilpas konsistensen ved at tilsætte mere vand ellerpeanut butter, så du får en cremet og lækker dip.