Go Back
+ servings

Vintersalat med grønkål, bagte beder, tranebær, ristede græskarkerner og yoghurtdressing

Herlig vintersalat med sæsonens lækre råvarer - spis den hele vinterhalvåret, hvor råvarerne er i sæson.
Køkken: dansk
Antal: 4 personer (tilbehør)
Forfatter: Johanne Mosgaard

Ingredienser

  • 1 kg gule beder alternativt rødbeder, bolsjerødbeder eller anden rødbedesort
  • 50 g græskarkerner
  • ca. 200 g grønkål
  • 50 g tørrede tranebær
  • 150 g kogte belugalinser eller grønne linser
  • 2 spsk olivenolie
  • 1/2 tsk salt

Yoghurtdressing

  • 2 dl yoghurt fx neutral sojayoghurt
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1 spsk ahornsirup
  • 1 spsk citronsaft
  • friskkværnet peber
  • salt

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Skræl de gule beder og skær dem i grove stykker. Læg dem i et ovnfast fad og vend dem med olie og salt. Bag i ovnen ca. 20-25 minutter.
  • Varm en pande og rist græskarkernerne på den tørre pande til de "popper" og bliver gyldne. Tag dem af panden og stil dem til side.
  • Fjern de grove stængler fra grønkål og hak kålen groft. Hæld lidt olie på panden og steg grønkål nogle få minutter, til det får en flot mørkegrøn farve.
  • Lav en yoghurtdressing ved at røre yoghurt sammen med sennep, sirup, citronsaft og smag til med salt og peber.
  • Hæld kålen på et salatfad, top med de bagte gule beder, de kogte belugalinser, tranebær og ristede græskarkerner. Server med yoghurtdressing. Server salaten som tilbehør - den passer godt hele vinteren, hvor både kål og rødbeder er i sæson.