Go Back
+ servings

Risengrød uden mælk

Mmmh... Risengrød. Smager fantastisk kogt på mandelmælk. Jeg har givet dig to udgaver: en på komfuret under omrøring eller risengrød under dynen, hvor den bare skal passe sig selv. Begge udgaver smager skønt!
Antal: 4 personer
Forfatter: Johanne Mosgaard

Ingredienser

  • 2 dl vand
  • 1 liter mandeldrik eller anden plantedrik
  • 2 dl (190 g) grødris
  • 1 knivspids salt

Til servering

  • 2 spsk sukker fx kokossukker
  • 1 tsk kanel
  • plantebaseret smørbar til smørklat

Sådan gør du

På komfuret (til dig med god tålmodighed)

  • Bring vand i kog, tilsæt ris og en knivspids salt. Lad det koge et par minutter. Tilsæt herefter mandelmælk lidt efter lidt under omrøring imens grøden simrer. Jeg bruger gerne de første 15-20 minutter på, at røre imens jeg langsomt tilsætter mere og mere mandelmælk, da jeg synes det giver det bedste resultat. Hvis du ikke er lige så tålmodig, kan du også tilsætte det hele på én gang.
  • Skru ned til middel-lav varme og lad det småkoge under låg i ca. 40-45 minutter. Rør godt igennem grøden med jævne mellemrum. Smag på din grød, så du ved om den er kogt færdig inden du tager den af varmen. Har grøden fået lidt for meget og er blevet tør, kan du altid røre lidt ekstra plantemælk i.
  • Bland kokossukker og kanel og server den til den færdige risengrød sammen med en klat plantebaseret smørbar. Brug gerne resterne af din risengrød til ris a la mande eller klatkager.

Risengrød under dynen (for dig der ikke gider at stå og røre rundt)

  • Bring mandeldrik, grødris og salt i kog i en stor gryde under omrøring (i denne opskrift undlades vand). Lad det koge i et par minutter og læg låg på gryden. Pak med det samme gryden godt ind i et stor håndklæde og put den i sengen med dynen godt omkring gryden, så den holder på varmen.
  • Lad den står under dynen i ca. 2 timer. Varm evt. grøden hurtigt op på komfuret igen, hvis den har tabt lidt af varmen. Herefter er risengrøden klar til at blive serveret med kanelsukker og en smørklat.

Noter

Kogetiden kan afhænge af, hvilke grødris du bruger. Læs kogetiden på pakken og juster opskriften efter det.