Go Back

Græskarpuré

Når en opskrift kalder på græskarpure eller mos - så hav denne opskrift i baghånden. Du kan fx lave en stor portion og fryse nede i små beholdere. Så kan du let tage det op efter behov. Til denne opskrift bestemmer du selv mængden, for den eneste ingrediens er græskar der skal bages og blendes. Jeg laver selv to små græskar til en god stor portion.
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid35 minutter
Samlet tid45 minutter
Forfatter: Johanne Mosgaard

Ingredienser

  • græskar fx hokkaido græskar eller kæmpe græskar (helst øko)
  • en smule salt

Sådan gør du

  • Start med at forvarme ovnen til 200 grader varmluft.
  • Brug en skarp kniv til at skære græskar over på midten og fjern kernerne. Afhængig af græskarets størrelse kan du skære det i grove stykker, men hvis du bruger et almindeligt hokkaido græskar, kan du blot skære det over på midten. Lad skrællen side på.
  • Læs de halve græskarstykker på en bageplade med bagepapir. Drys med en smule salt og bag i ca. 30-35 minutter. Lad herefter græskaret køle lidt af inden du fjerner kødet fra skrællen.
  • Hæld alt græskarkødet i en blender eller foodprocessor og blend det til en cremet puré.
  • Hæld i frysevenlige beholdere (ikke helt til toppen, da der skal være plads til at det kan fryse) og lad det køle af inden du lægger låg på og stiller dem i fryseren.
  • Tag op efter behov og lad det tø op i køleskabet. Brug det fx til en lækre muffins, græskarhummus, pumpkin latte, græskarpandekager og meget mere.