Go Back

Kokospandekager uden mælk og æg

Skønne pandekager med banan og kokos. Perfekte til brunchbordet! Brug gerne en slip-let pande.
Forb. tid10 min
Tilb. tid15 min
Samlet tid25 min
Ret: Dessert, Morgenmad
Forfatter: Johanne Mosgaard

Equipment

  • Blender (eller stavblender)
  • Slip-let pande

Ingredienser

  • 2 små modne bananer
  • 5 dl vand
  • 200 g havregryn fx glutenfri havregryn
  • 75 g groft kokosmel
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • olie eller smørbar til stegning

Til servering

  • ahornsirup
  • banan skåret i skiver
  • mandelsmør
  • groft kokosmel

Sådan gør du

  • Blend alle ingredienserne godt igennem i blenderen og lad herefter dejen stå på køkkenbordet og trække i 5-10 minutter, så den suger væsken til sig.
  • Varm en god slip-let pande ved middel-høj varme (ikke FOR varm) med lidt olie og steg små tykke pandekager. Steg dem gyldne på begge sider. Dejen er ret tyk, så brug fx en ske til at fordele dejen til små runde pandekager.
  • Server fx med mandelsmør, ahornsirup, bananskiver og groft kokosmel.