Go Back

Kanelsnegle kage med æbler fra haven

Forb. tid20 min
Tilb. tid15 min
Samlet tid35 min
Ret: Bagværk, Sødesager
Forfatter: Johanne Mosgaard

Ingredienser

  • 12,5 g gær (en kvart pakke)
  • ½ tsk salt
  • 2 dl lunken plantemælk
  • 1 dl soja- eller havreyoghurt*
  • ½ dl olie, f.eks. tidselolie eller rapsolie
  • 1 tsk kardemomme
  • 50 g sukker, alm, rørsukker eller kokossukker
  • ca. 350 g hvedemel + ekstra til udrulning

Fyld

  • 100 g smørbar blok** 
  • 150 g sukker
  • 3-4 tsk kanel
  • 2 æbler

Vaniljecreme

  • 3 dl soja- eller havreyoghurt
  • 2 tsk vaniljesukker

Sådan gør du

  • Brug gerne en røremaskine, alternativt en foodprocessor. Har du ingen af delene, kan du røre dejen rigtig godt sammen med en grydeske med håndkraft.
  • Rør gær ud med salt og lunken plantemælk, tilsæt yoghurt og olie.
  • Tilsæt kardemomme og sukker.
  • Herefter lidt af hvedemelet. Lad røremaskinen køre rundt og tilsæt lidt mere af melet. Fortsæt indtil alt melet er rørt i dejen og lad røre maskinen køre, gerne i 10 minutter, så gluten rigtig bliver aktiveret.
  • Dejen skal have en ret våd konsistens. Den kan ikke æltes med fingrene.
  • Lad dejen hæve ved stuetemperatur i en time til halvanden.

Fyld

  • Obs! Tag smørbar blok (til fyldet) ud af køleskabet ca. 30 minutter før dejen er hævet færdig og lav fyldet ca. 10 minutter før.
  • Hæld den bløde smørbar i en foodprocessor, tilsæt sukker og kanel. Lad foodprocessoren blande ingredienserne godt sammen.
  • Skær kernehus fra æbler og hak dem i små stykker.

Tilbage til dejen

  • Drys godt med mel på bordet og hæld dejen ud på bordet. Brug gerne en dejskraber til at få alt dejen med.
  • Drys lidt mere mel ud over dejen og ælt nu dejen med hænderne. Brug herefter en kagerulle til at rulle dejen ud til en rektangel.
  • Fordel fyldet ud over hele dejen og fordel de finthakkede æbler ovenpå. Rul dejen sammen og skær ca. 3 cm tykke snegle. Læg dem ved siden af hinanden i en smurt springform.
  • Bag i ovnen ved 200 grader varmluft i op 13-15 minutter.
  • Rør vaniljecreme op ved at blande yoghurt og vaniljesukker. Server til den lune kanelsneglekage. Kagen kan også lunes dagen efter og smager stadig dejligt.

Noter

*Sojayoghurt kan købes i de fleste supermarkeder under mærket Alpro. Havreyoghurt kan købes i Føtex, Bilka og Meny af mærket Yosa. Eller i Irma af mærket Oatly.
**Smørbar Blok fra Naturli kan købes i Føtex, Netto og Bilka. Den i bakke kan ikke bruges til denne opskrift, da den er for blød.