Go Back
+ servings

Cremet rødbedesuppe toppet med ristede kikærter

Skøn og cremet rødbedesuppe med et strejf af chili og en dejlig cremet konsistens. Perfekt til vinterhalvåret, hvor rødbede er i sæson i Danmark.
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid25 minutter
Samlet tid35 minutter
Ret: Hovedret, Suppe
Antal: 4 personer
Forfatter: Johanne Mosgaard

Ingredienser

  • 1 kg rødbeder
  • 500 g kartofler
  • 2 løg
  • 8 dl vand
  • 2 tsk grøntsagsbouillonpulver eller 1 bouillonterning
  • 1 dåse kokosmælk
  • cayennepeber eller chilipulver efter smag
  • Salt og peber

Ristede kikærter

  • 240 g kogte kikærter svarer til en dåse kikærter, drænede
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk stødt chilipulver
  • 1 spsk sirup fx ahorn- eller agavesirup
  • 1 tsk salt

Til servering

  • Havrefraiche eller sojayoghurt

Sådan gør du

  • Skræl rødbeder og kartofler, skær dem i tern og kom i en stor gryde sammen med grofthakkede løg. Tilsæt vand og bouillon og bring grydens indhold i kog.
  • Skru ned til middel varme og lad det småkoge i 20-25 minutter, indtil rødbeder og kartofler er møre. Blend grydens indhold godt igennem med en stavblender og rør en dåse kokosmælk i suppen.
  • Spice up med cayennepeber eller chilipulver efter din smag.
  • Server med ristede kikærter og lidt havrefraiche.

Ristede kikærter

  • Du kan enten bage dem i ovnen eller riste dem på panden.
  • Pande: Bland kikærter, salt, olivenolie, stødt chili og sirup sammen. Steg dem på panden til kikærterne bliver karameliserede og gyldne.
  • Ovn: Varm ovnen på 200 grader varmluft. Beklæd en bageplade med bagepapir. Bland kikærter, salt, olivenolie, stødt chili og sirup sammen og fordel dem på bagepladen.Bag kikærterne i ovnen i ca. 20 minutter.
  • Server på salater, som snacks eller topping på suppe.