Go Back
+ servings

Grøn fryser suppe

Forb. tid5 minutter
Tilb. tid15 minutter
Samlet tid20 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Johanne Mosgaard

Ingredienser

  • 1 løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 400 g frosne broccoli-buketter
  • 400 g frossen spinat
  • 200 g frosne ærter
  • en lille håndfuld friske urter fx persille, rosmarin eller timian
  • 8 dl kogende vand
  • 1 grøntsagsbouillon terning eller tilsvarende
  • ca. 1 dl fuldfed kokosmælk + lidt ekstra til topping
  • 40 g pinjekerner
  • olivenolie til stegning
  • friskkværnet peber
  • salt

Sådan gør du

  • Pil og hak løg groft. Varm en stor gryde med lidt olie og steg løgene til de er gennemsigtige. Pil hvidløg og hak hvidløg groft, tilsæt til gryden og lad det stege lidt med. 
  • Tilsæt alle de frosne grøntsager i gryden sammen med krydderurter. Rør grøntsagsbouillon ud med kogende vand og hæld det i gryden. Bring grydens indhold i kog og lad det koge i ca. 10 minutter. 
  • Tilsæt kokosmælk og blend grydens indhold helt cremet med en stavblender. Smag til med rigeligt peber og salt efter smag. 
  • Rist pinjekerner på en tør pande og server dem som topping på suppen med et “drizzle” kokosmælk og ekstra peber.