Go Back
+ servings

Hjemmebagt Knækbrød

Sprøde knækbrød med masser af kerner og frø - en rigtig fiberrig snack!
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid20 minutter
Samlet tid30 minutter
Antal: 1 bageplade
Forfatter: Johanne Mosgaard

Ingredienser

  • 50 g hirse- eller boghvedeflager
  • 50 g solsikkekerner
  • 50 g sesamkerner
  • 50 g knuste hørfrø alternativt hele
  • 100 g majsmel (glutenfri) eller hvedemel
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 dl olivenolie
  • 1 dl vand
  • 50 g græskarkerner til topping

Sådan gør du

  • Varm ovnen op til 180 grader varmluft med en bageplade inde i ovnen.
  • Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Tilsæt vand og olie og rør det hele godt sammen.
  • Skrab dejen ud på et stykke bagepapir og læg endnu et stykke bagepapir ovenpå. Rul dejen ud med en kagerulle. Rul den helt flad.
  • Fjern det øverste stykke bagepapir og drys med græskarkerner. Sørg for at trykke dem ned i dejen, så de sidder fast i dejen. Skær på forhånd det mønster du ønsker dine knækbrød skal have, brug en skarp kniv eller en pizzaskærer.
  • Tag den varme bageplade ud af ovnen og hiv forsigtigt bagepapiret med knækbrødet over på pladen. Bag knækbrødene i ca. 18-20 minutter indtil de er let gyldne.
  • Lad knækbrødene køle af inden servering, så de bliver helt sprøde. Server med lækre dips, fx hummus, vegansk smøreost eller pesto. De er lækre som en lille snack imellem måltiderne.
  • Når knækbrødet er kølet helt af (vigtigt), opbevares det i en lufttæt beholder.