No-bake brownie med mocha smag
 
Forberedelsestid
Koge-/bagetid
Tid i alt
 
Næsten raw brownies med dadler, nødder, kakao og kaffe. Disse brownies er super nemme, at lave, de skal ikke bages i ovnen og indeholder en masse gode ingredienser.
Af:
Opskrift til: 6 personer
Ingredienser
  • 150 g nødder af eget valg (jeg har brugt ⅓ cashewnødder, ⅓ mandler og ⅓ hasselnødder)
  • 4-5 spsk usødet kakaopulver, f.eks. raw kakaopulver
  • 50 g kakaonibs
  • 1 dl kaffe, evt. koffeinfri
  • 250 g friske dadler u. sten
  • 1-2 tsk fast koldpresset kokosolie
  • 1 knivspids himalaya- eller havsalt
  • Til servering: kokosyoghurt, havrefraiche eller tilsvarende
Fremgangsmåde
  1. Hæld nødder, kakaopulver og kakaonibs i en foodprocessor og puls til nødderne er hakket helt fint.
  2. Tilsæt kaffe, dadler, kokosolie og en knivspids salt.
  3. Lad foodprocessoren køre til det bliver en samlet masse. Afhængig af, hvor god din foodprocessor er, kan du muligvis være nødt til at røre lidt rundt i massen løbende indtil massen er blendet godt igennem.
  4. Dæk et lille firkantet fad (jeg bruger et fad på 20 x 20 cm) med bagepapir og hæld den blendede masse i fadet. Fordel det jævnt med en dejskraber og skrab overfladen glat.
  5. Stil fadet i køleskabet natten over, omkring 12 timer.
  6. Skær kagen ud til små brownie stykker og server med kokosyoghurt, havrefraiche eller et lignende syrligt produkt efter smag.
Noter
Tip: Skulle du have ekstra brownie i overskud, eller skærer du kanterne af, kan du nemt lave dem til lækre romkugler. Tilsæt blot en smule romessens, rul til kugler og vend i groft kokosmel.
Recipe by Plantebaserede opskrifter af Johanne Mosgaard at https://www.englerod.dk/2018/01/no-bake-brownie-med-mocha-smag/