Kartoffel-porresuppe med kokosbacon
 
Forberedelsestid
Koge-/bagetid
Tid i alt
 
En klassisk suppe i det danske køkken med grøntsager der er i sæson i løbet af hele vinterhalvåret.
Af:
Opskrift til: 4 personer
Ingredienser
  • 3 porrer
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 kg kartofler
  • 1 liter vand
  • 1 grøntsagsbouillon terning eller 1 tsk urtebouillon (jeg bruger Herbamare)
  • 2,5 dl havre eller soja madlavningsfløde
  • Rigeligt friskkværnet peber
  • Evt. lidt havsalt eller urtesalt
  • Kokosbacon:
  • 100 g grove kokosflager (går under navnet ristede kokoschips)
  • 2 spsk sojasauce eller tamari
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk ahorn- eller agavesirup
  • 1 tsk røget paprika
  • 1 tsk flydende røg/liquid smoke (kan undlades)
  • 1 tsk havsalt
  • Friskkværnet peber
Fremgangsmåde
  1. Skær porrer i grove skiver og svits dem i en varm gryde med lidt olivenolie.
  2. Skyl og skræl kartoflerne (medmindre de er nye, så er det ikke nødvendigt at skrælle dem), skær dem i grove tern og tilsæt i gryden.
  3. Dæk med vand, tilsæt bouillon og bring grydens indhold i kog.
  4. Skru ned til middel varme og lad suppen simre i ca. 15-20 minutter til kartoflerne er godt kogt igennem.
  5. Blend grydens indhold godt igennem med en stavblender.
  6. Tilsæt til madlavningsfløde og rør det godt sammen med suppen, så den bliver helt cremet.
  7. Smag til sidst suppen til med rigeligt friskkværnet peber og evt. lidt salt (husk at der allerede er salt i fra bouillon).
  8. Server med f.eks. med kokosbacon, ristet rugbrød eller finthakket persille.
  9. Kokosbacon: Bland kokosflager godt sammen med sojasauce, olivenolie, sirup, røget paprika, flydende røg, salt og lidt friskkværnet peber. Brug gerne fingrene, så du får det godt fordelt.
  10. Fordel de marinerede kokosflager på en bageplade beklædt med bagepapir.
  11. Bag dem i ovnen ved 175 grader varmluft i 7 minutter.
  12. Åben ovnen og vend det hele godt rundt med en spatel.
  13. Giv kokosflagerne yderligere 3-5 minutter i ovnen. Hold godt øje med dem til sidst. Ovne er forskellige, giver du dem for lang tid vil de brænde på. Det er minutter der kan gøre forskellen.
  14. Lad dem køle af på den varme bageplade indtil de er helt kolde. Nu skulle de gerne være helt sprøde og lækre.
  15. Server til suppe, i salater eller hvor du nu ellers gerne vil have lidt røgsmag og knas.
  16. Opbevar i en lufttæt beholder.
Recipe by Plantebaserede opskrifter af Johanne Mosgaard at https://www.englerod.dk/2017/10/kartoffel-porresuppe-med-kokosbacon/