Jeg er vild med blomkål. Blomkål er en meget alsidig grøntsag, der kan bruges til mange ting og også bruges flere gange i min kogebog. Du finder denne opskrift på side 73 i min kogebog VEGANSK.
Af: Johanne Mosgaard
Opskrift til: 4 personer
Ingredienser
½ blomkålshoved
100 g soltørrede tomater
1 bakke blåbær
100 g rucola
Cashewdressing
100 g cashewnødder (lægges i blød i mindst 2 timer)
ca. 2 dl vand
1 spsk æblecidereddike
saft af ½ citron
havsalt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
Skær blomkål i mindre stykker og riv det groft. Hak soltørrede tomater fint.
Vend revet blomkål med de hakkede soltørrede tomater og rucola og top med blåbær.
Lav cashewdressing: Blend de iblødlagte cashewnødder med nyt vand, æblecidereddike, og citronsaft. Smag til med salt og peber.
Server salaten med den skønne cashewdressing og brug den som tilbehør til andre grønne retter.
Recipe by Plantebaserede opskrifter af Johanne Mosgaard at https://www.englerod.dk/2017/05/blomkaalssalat-med-blaabaer-og-cashewdressing/