Dessert vafler med fuldkorn
 
Forberedelsestid
Koge-/bagetid
Tid i alt
 
Skønne belgiske vafler helt uden mælk og æg. Kan både laves med eller uden fuldkornsmel og du kan selv variere, hvor søde dine vafler skal være ved at tilsætte mere eller mindre sukker.
Af:
Opskrift til: 4 personer
Ingredienser
  • 3 dl plantemælk f.eks. ris- eller havremælk
  • 1 lille moden banan
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 knivspids havsalt
  • 1-2 spsk kokossukker eller rørsukker
  • 25 g havregryn
  • 200 g fuldkornsspeltmel eller hvedemel
Fremgangsmåde
  1. Blend plantemælk og banan godt sammen, enten i en skål med en stavblender eller i en almindelig blender.
  2. Tilsæt vaniljepulver, kardemomme, bagepulver, havsalt, sukker og havregryn. Blend igen.
  3. Tilsæt mel lidt efter lidt, blend undervejs og blend til sidst dejen godt igennem.
  4. Lad gerne dejen stå og trække i omkring 15 minutter inden brug. Varm vaffeljernet op indtil den grønne lampe lyser. Hæld ca. en dl dej per plade og luk vaffeljernet i. Lad vaflerne bage indtil den grønne lampe igen lyser grøn. Fortsæt med hele dejen.
  5. Server dine vafler med en lækker mælkefri is, f.eks. is baseret på havre-, soja- eller ris (kan f.eks. købes i Bilka, Meny, Kvicky eller SuperBrugsen).
  6. Server også gerne med frisk frugt, chokoladesauce og finthakket mørk chokolade.
Noter
Glutenfri tip: benyt glutenfri havregryn og erstat de 200 g almindelig mel med 75 g rismel og 100 g havremel.
Recipe by Plantebaserede opskrifter af Johanne Mosgaard at https://www.englerod.dk/2016/02/veganske-dessert-vafler/