Juni favoritter – smukt keramik, friske grøntsager og et vintage tæppe

Reklame (nogle af produkterne er modtaget i gave)

Jeg vil til at dele ‘Månedens Favoritter’ hver måned (har jeg i hvert fald ambitioner om at gøre). Denne måneds favoritter er en god blanding af lækre produkter til køkkenet, sæsonens friske grøntsager, selvforkælelse, mad jeg spiser, serier jeg ser mm. 

favorit produkter

De små ting i hverdagen

  1. Keramik fra Bitzliving – jeg elsker de blålige og grønne farver der får maden til at stråle! Kan købes lige her (reklamelink).
  2. Grøntsager fra min fars køkkenhave: nye kartofler, squash, løg, spinat, salat, jordbær og meget mere. Det bliver ikke mere økologisk end fars køkkenhave. Jeg er tosset med det. Næste år har jeg ambitioner om at lave min egen køkkenhave.
  3. Margrethe skåle fra Rosti i Nordic Green (reklamelink). Jeg er vokset op med skålene og de er et musthave i mit køkken!
  4. Superfoods fra Urtekram – endelig kan vi få superfoods de almindelige supermarkeder. De har både lavet Spirulina, Byggræs, Acai, Matcha mm.
  5. Raw Cake is fra Chriis – økologisk, lavet på mandelmælk og virkelig velsmagende. Nu kommer solen igen, så ja tak til masser af is. Forhandles i Meny, Salling og på Nemlig.com.
  6. Kokosskåle fra Yana Copenhagen – jeg har længe ønsket mig de her skåle, de er bare så fine til f.eks. frugt, Nice Cream og Smoothie Bowls ?
  7. Vejibag fra Green Goddess Guide (reklamelink) til at holde grøntsager friske i køleskabet. Ikke mere slatten salat og spinat – og det virker! ?
  8. Kokosolie på spray! Genialt til vaffeljernet, men også en perfekt både at bruge mindre olie. Min mor bor i USA og jeg bestiller altid er par flasker med når hun kommer til DK. Bodylab forhandler også denne kokosolie på spray, har dog ikke selv prøvet den. Mon der findes en økologisk variant et sted?
  9. Magnesiumolie til mig og baby for bedre søvn. Ella er begyndt at sove meget bedre, efter vi begyndte at smøre lidt magnesium olie på kroppen hver aften (sammen med en omgang zoneterapi). Jeg har den fra Altiderm og den kan købes på apoteket (køb den på spray).
  10. Økologisk Sheet Mask ansigtsmaske fra Orgaid fra Green Goddess Guide (reklamelink). Jeg bruger den der hedder Vitamin C & Revitalizing.
  11. Blomstret hårbånd til at skjule mit fedtede mor-hår. Har købt den i Only.
  12. Baby Cream fra Raw Gaia (reklamelink) til irritabel hud. Kan også bruges til babymassage og zoneterapi og så dufter den af kakao.

vintage tæppe

Et arvestykke fra sommerhuset

Min bedstemor har sat sit skønne sommerhus til salg, se salgsannoncen her. Et sommerhus, hvor jeg har en masse fantastiske barndomsminder fra. I den forbindelse har jeg fået lov til, at få dette fine tæppe som nu ligger i mit køkken. Hver gang jeg kigger på det, tænker jeg på sommerhuset, så det er bare en ting der gør mig glad. Jeg synes det har et så fint vintage look fordi solen har bleget det, det har mere sjæl end et helt nyt tæppe har synes jeg.

snack tallerken

Serier jeg følger med i

Det er sommer og vi burde være udenfor hele tiden, men sådan er virkeligheden bare ikke. Jeg bruger mange timer siddende med Ella, både når jeg skal amme og når vi sidder og hygger i sofaen. Lige for tiden følger vi med i to serier på HBO, Westworld sæson 2 og Six sæson 2. Min mand og jeg ser serierne sammen de dage der kommer nye afsnit. Vi venter spændt på den nye sæson af Game of Thrones. Udover serier stener jeg en del ‘Million Dollar Listings Los Angeles’.

 

Overnight oats

Flere gange om ugen laver jeg, aftenen før, Overnight Oats klar til min mand og jeg. Vi varierer dem løbende men favoritten er: havregryn, chiafrø, vaniljepulver, banan, bær og mandelmælk. Tænker at jeg snart vil dele en lille guide til at lave Overnight Oats.

Tofeta – Vegansk Feta

Delte forleden opskriften på Tofeta og den er vidst nødt til at komme på favoritlisten, da den helt sikkert skal bruges som topping på sommerens salater.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.