VIDEO: Mini pizza med linsemos og grøntsager

Små lækre mini pizzaer med linsemos og grønt. Pizza kan laves med næsten alle grøntsager du har liggende i køleskabet og er derfor oplagt som en tøm-køleskabet-ret til weekendhyggen. Jeg giver dig her tre bud på pizza med grøntsager. Både grøntsager bagt med i ovnen, men også friske rå grøntsager som topping.

Vidoen er lavet i samarbejde med NORD magasinet.

Denne opskrift er fra min kogebog Vegansk – Livin’ la vida vegan og kan købes lige her (reklamelink).

vegansk pizza
Foto Columbus Leth fra kogebogen Vegansk – Livin’ la vida vegan
5 from 1 reviews
Mini pizza med linsemos og grønt
 
Forberedelsestid
Koge-/bagetid
Tid i alt
 
Små lækre mini pizzaer med linsemos og grønt. Jeg giver dig her tre forslag til vegansk pizza topping med både bagte og friske grøntsager.
Af:
Opskrift til: 4 personer
Ingredienser
  • Pizzadej:
  • 6 g tørgær
  • 1 spsk agave- eller ahornsirup
  • 3 dl lunken vand
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk havsalt
  • 150 g grahamsmel
  • 150 g durummel
  • 200 g hvedemel, gerne tipo 00
  • 1 spsk olivenolie til skålen
  • Linsemos:
  • 300 g rå butternut-squash eller sød kartoffel
  • 100 g tørrede røde linser
  • 400 g hakkede tomater
  • 1-2 fed hvidløg
  • Olivenolie til pensling
  • havsalt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
  1. Pizzadej: Rør tørgær ud i en skål med sirup og lunkent vand. Tilsæt olivenolie, salt, grahamsmel, durummel og til sidst hvedemel lidt efter lidt. Brug gerne en røremaskine og lad den køre i 5-10 minutter, så dejen bliver elastisk og sammenhængende. Ælter du dejen i hånden, så drys mel på bordet og ælt den så længe du orker.
  2. Smør en skål med olivenolie, kom dejen heri og lad den hæve ved enten at lade den stå tildækket ved stuetemperatur i ca. to timer eller ved at stille den i køleskabet natten over. hvis du koldhæver dejen, skal den tages ud en halv times tid før brug.
  3. Slå dejen ned, drys mel på bordet og fordel dejen i 8 lige store stykker. Tryk hvert stykke helt fladt med hænderne. Placer de små pizzaer på et stykke bagepapir – der kan være ca. 3 pizzaer på hvert stykke. Læg nu dit fyld på pizzaen.
  4. Tre forslag til fyld:
  5. : Linsemos, blomkål, tomat, hvidløg, artistokker og grøn pesto.
  6. : Linsemos, portobello-svampe, sorte oliven, toppet med tynde skiver rå rødløg, finthakket spinat og pinjekerner.
  7. : Linsemos, kogte kikærter, rød peberfrugt og forårsløg, toppet med frisk rucola og avocado.
  8. Forvarm ovnen til 225 grader varmluft med bagepladen i ovnen, så den bliver helt varm. Tag forsigtigt pladen ud og hiv bagepapiret med pizzaerne over på den varme bageplade. Har du en pizzasten, kan du med fordel bruge den. Bag pizzaerne i ca. 12-14 minutter, en plade ad gangen.
  9. Pynt pizzaerne med lidt frisk grønt.
  10. Linsemos:
  11. Skær enten butternut-squash eller sød kartoffel i ca. 1 cm tykke skiver med skrællen på og afmål herefter 300 g. Ved brug af butternut-squash skæres skiverne fra øverste halvdel af grøntsagen, hvor der ikke er kerner. Gem resten af butternut-squashen til suppe fra min kogebog, eller bag den i ovnen og brug den i en salat.
  12. Læg skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir og pensl dem med en smule olivenolie. Bag dem i ovnen i ca. 20-25 minutter. Skyl linserne og kog dem i ca. 3 dl vand i 12-13 minutter. Lad begge dele køle af.
  13. Blend de kogte linser, hakkede tomater, bagte butternut-squash eller sød kartoffelstykker og hvidløg sammen i en foodprocessor. Smag til med salt og peber. Brug mosen på pizza i stedet for tomatsovs eller som dip eller spread.
 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.