Farverig og velsmagende kålsalat med quinoa der får salaten til, at mætte godt, knasende pekannødder og en dejlig syrlig appelsindressing. En rigtig vintersalat der i øvrigt også passer perfekt til julemad, hvad end det er til julefrokosten eller juleaften.
Kålsalat med quinoa, pekannødder og appelsindressing
Antal: 4 personer (tilbehør)
Ingredienser
- 150 g quinoa
- 1/2 rødkål, gerne rød spidskål
- 150 g grønkål
- 150 g pekannødder
- 2 appelsiner
- 2 spsk olivenolie
- 2 spsk hvidvinseddike
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Skyl quinoa i en sigte og kog det i 3 dl vand i ca. 15 minutter.
- Skær stilke fra både rødkål og grønkål. Hak begge helt fint, jo finere desto bedre.
- Si overskydende fra det kogte quinoa og bland det i en skål med det finthakkede kål og pekannødder. Følg evt. tip nedenunder og karamelliserer pekannødderne.
- Rør en dressing sammen af saften fra de to appelsiner, olivenolie, eddike, salt og peber. Vend dressingen med salaten og top med ekstra pekannødder.
- Server salaten som tilbehør til fede juleretter. Kan selvfølgelig også serveres til andre retter resten af vinterhalvåret, hvor kål er i sæson.
Noter
Følg evt. fremgangsmåden fra Kålsalat med cremet dressing, æble og karamelliserede mandler til at karamellisere pekannødderne.
