Svampesteg med aubergine, kikærter og valnødder – Plantebaserede opskrifter af Johanne Mosgaard

Svampesteg med aubergine, kikærter og valnødder

I år begynder julen tidligt hos mig. Jeg har siden starten af november eksperimenteret med en masse grønne juleretter. Både hovedretter til vegetarer og veganere, men også tilbehørsretter som også kødspisere kan have gavn af. Alle opskrifterne vil snart blive delt i en samlet “guide til grøn julemad”, følg med på min Facebookside og Instagram, hvor jeg vil linke til guiden inden længe.  

Denne svampesteg er et oplagt og klassisk valg til vegetaren eller veganeren juleaften eller til julefrokost. Den kan med fordel laves dagen før, lad den stå i brødformen i køleskabet natten over. Dette vil kun gøre konsistensen bedre når du skal skære skiver af den og servere på julebordet, og så behøver du heller ikke stresse over, at lave den på dagen, men skal blot varme den.

Inden du vælger, at servere denne lækre sag juleaften, så vil jeg anbefale dig, at teste opskriften inden. Så er du sikker på at smag og konsistens sidder lige i skabet juleaften. Måske du foretrækker flere krydderier? Færre? Tilpas opskriften så den passer lige til dig.

I år vil jeg lave denne svampesteg juleaften til den del af min familie der ikke spiser kød, vi er nogle stykker og de resterende vil helt sikkert også gerne smage. Ved siden af svampestegen serveres de klassiske: kartofler, brunede kartofler, en grønkålssalat, rødkålssalat og min fars fantastiske sauce. Alt sammen vil du kunne finde opskrifter på i min “guide til grøn jul”, som udkommer inden længe.

Svampesteg  

5 from 1 reviews
Svampesteg med aubergine, kikærter og valnødder
 
Forberedelsestid
Koge-/bagetid
Tid i alt
 
Svampesteg med aubergine, kikærter og valnødder. En rigtig umamibombe der er skøn, at servere i vintertiden - også et oplagt valg på julebordet til dem der spiser vegetarisk eller vegansk.
Af:
Opskrift til: 4-5 personer
Ingredienser
  • Olivenole til stegning
  • 1 porre
  • 400 g brune svampe
  • 1 aubergine (ca. 300 g)
  • 1 bundt persille
  • 2 hørfrø æg (2 spsk hørfrø + 2 dl kogende vand)
  • 240 g kogte kikærter
  • 100 g valnødder
  • 2 spsk tørret basilikum
  • 4 spsk kikærtemel eller hvedemel
  • Friskkværnet peber
  • Havsalt eller urtesalt
Fremgangsmåde
  1. Varm en stor pande eller wok med en smule olie.
  2. Skær porre i tynde skiver, hæld på den varme pande og steg til porreskiverne er brunede.
  3. Skær imens svampe (gem 5-6 svampe til pynt) og aubergine i små tern og tilsæt på panden med porre.
  4. Hak persille fint og hæld med på panden. Steg ingredienserne godt igennem ved relativ høj varme imens du rører rundt jævnligt, så det ikke brænder på.
  5. Lav imens hørfrøæg: hæld hørfrø i en lille skål og dæk med kogende vand. Lad det stå og trække imens grøntsagerne på panden steger færdige.
  6. Lad grøntsagerne på panden stege i små 10 minutter, så de er stegt godt igennem og er svundet godt ind.
  7. Hæld nu de stegte grøntsager i en foodprocessor sammen med de opblødte hørfrø (hørfrøæg) (inkl. iblødsætningsvandet) og lad den køre til de stegte grøntsager er godt hakket igennem.
  8. Tilsæt de kogte kikærter og tørret basilikum. Tilsæt også godt med peber og en smule salt (efter smag). Puls et par gange, så de også bliver godt blendet, men stadig har en lidt bid.
  9. Hak valnødderne helt fint i en minihakker ved siden af. Tilsæt i foodprocessoren sammen med kikærtemel. Puls få gangen eller fordel det i den blendede masse med en ske.
  10. Hæld nu massen i en brødform smurt i en smule olivenolie. Fordel den jævnt i formen med en dejskraber. Lad den hvile på køkkenbordet imens ovnen forvarmes til 180 grader varmluft.
  11. Bag din svampesteg i ovnen i ca. 45-55 minutter.
  12. Lad svampestegen hvile lidt før servering. Den får den aller bedste konsistens ved, at blive lavet, bagt og opbevaret i køleskabet en dag eller nogle dage i forvejen. Så skal den blot varmes op inden servering og skiverne blive flotte og sammenhængende.
  13. Ved servering: Skær forsigtigt langs kanten af brødformen, vend brødformen på hovedet over det fad som den skal serveres på.
  14. Skær de ekstra svampe i skiver, steg på en pande og brug dem som topping på din svampesteg.
  15. På billedet har jeg serveret den på kål-quinoa blanding fra denne opskrift
  16. Svampestegen er også lækker, at bruge som postej på rugbrød.
 

28 Comments
    1. Hej Lillian,
      Jeg har ikke prøvet at fryse den, men det tror jeg sagtens du kan. Herhjemme bruger vi den selv til pålæg på rugbrød dagene efter juleaften.
      Glædelig jul.
      De bedste hilsner
      Johanne

  1. Hej Johanne
    Ville bare lige høre om du bager den dagen før du skal bruge den eller bare sætter den i køleskabet?
    – og så bager dagen efter.
    Mvh. Line

  2. Tusind tak for en inspirerende blog?.

    Har du en idé til, hvad kan kan erstatte nødder med? Chiafrø/linser eller??

    Vh Janni

    1. Hej Janni
      Tak fordi du vil læse med og de søde ord 🙂
      Hvad med en blanding af solsikkekerner, græskarkerner og grønne linser?
      De bedste hilsner
      Johanne

  3. Hej Johanne
    Det ser så lækker ud. Hvilken størrelse brødformen skal være? Og hvor lang tid skal man varme den op?
    Vh
    Sima

  4. Lavede den til jul, men den ville bare ikke hænge sammen. Var helt smattet :/ Hvad mon jeg har gjort forkert. Fulgte opskriften

    1. Hej Line
      Lavede du den dagen før som jeg har beskrevet? Ellers vil jeg tro, at den ikke er bagt længe nok.
      Jeg lavede den også selv til jul og den var perfekt fast i konsistensen til at skære ud i flotte skiver.
      Har også fået tilsendt en masse flotte billeder af folk der har lavet den med succes i julen, så opskriften burde ikke fejle noget.
      De bedste hilsner
      Johanne

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.