Dadelkugler med tranebær og vanilje – Plantebaserede opskrifter af Johanne Mosgaard

Dadelkugler med tranebær og vanilje

På min tur til USA sidste sommer, besøgte jeg et lille rawfood sted i Santa Barbara der hedder Green Table. Her fik jeg de lækreste dadelkugler med vanilje. Jeg måtte selvfølgelig hjem og gøre dem kunsten efter, og jeg synes selv resultatet er blevet ret godt. Dadelkuglerne er bedst når de har fået lov til, at stå et par timer i køleskabet.

Denne opskrift skulle egentlig have været i min kogebog Vegansk (reklamelink), men da jeg havde fundet på lidt for mange opskrifter, måtte jeg til sidst skære et par opskrifter fra. Vi nåede at tage billeder af de lækre kugler og jeg synes ikke i skulle snydes for den lækre opskrift, så voila!

Foto af Columbus Leth
5 from 1 reviews
Dadelkugler med tranebær og vanilje
 
Forberedelsestid
Koge-/bagetid
Tid i alt
 
Skønne rå dadelkugler med tranebær, cashewnødder og vanilje. En sundere snack til kaffebordet.
Af:
Opskrift til: 18-20 dadelkugler
Ingredienser
  • 250 g friske dadler u. sten
  • 100 g cashew- eller macadamianødder
  • 100 g tørrede tranebær eller figner
  • 1 tsk vaniljepulver eller 1 vaniljestang
  • 50 g groft kokosmel
Fremgangsmåde
  1. Hak dadler, nødder, tranebær og vanilje godt sammen i en foodprocessor eller en minihakker.
  2. Rul massen ud til kugler.
  3. Kør kokosmel igennem foodprocessoren eller minihakkeren så det bliver helt fint. Rul herefter kuglerne i det fine kokosmel.
  4. Opbevar kuglerne i en lukket beholder i køleskabet.
  5. Server som snacks på kaffebordet eller tag dem på farten.
 

 

Se også min opskrift på sunde romkugler.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.