Kartoffelsuppe med hvidløg og linser

Sommervejret er fraværende og jeg har haft mere lyst til at tænde op i brændeovnen og spise suppe, end jeg har haft lyst til at ligge på stranden og drikke kolde drinks. Derfor lavede jeg i går denne skønne suppe med masser af bid for at få lidt varme i kroppen. Det er min udgave af en kartoffel-porresuppe, den er super simpel og tager maks 25 minutter at lave inklusiv kogetid. 

5 from 1 reviews
Kartoffelsuppe med hvidløg og linser
 
Forberedelsestid
Koge-/bagetid
Tid i alt
 
Varm og mættende suppe med masser af bid. Dette er min version af en kartoffel-porresuppe med masser af hvidløg, champignon, linser og vegansk madlavningsfløde der gør suppen ekstra cremet.
Af:
Opskrift til: til 4 personer
Ingredienser
  • 1 spsk olivenolie
  • 3 porrer
  • 3-5 fed hvidløg (jeg brugte 5)
  • 200 g champignon
  • 1 kg kartofler
  • ca. 8 dl vand
  • 1 grøntsagsbouillon terning eller 1 spsk bouillon pulver
  • 240 g kogte linser (svarer til en dåse drænede linser eller 100 g tørrede linser der skal koges)
  • 2.5 dl havre- eller sojamadlavningsfløde
  • Friskkværnet peber
  • Evt. lidt sojasauce
Fremgangsmåde
  1. Varm en gryde med olie.
  2. Skær porrer i skiver og hak hvidløg fint. Svits det i den varme gryde.
  3. Skær champignon i skiver og tilsæt i gryden.
  4. Skær kartofler i små tern og tilsæt i gryden når champignonen er svundet ind.
  5. Hæld ca. 8 dl vand i gryden, så grøntsagerne er dækket af vandet.
  6. Tilsæt bouillon og kog grydens indhold op. Skru ned for varmen og lad det simre i ca. 15 minutter til kartoflerne er kogt igennem.
  7. Tilsæt til sidst de kogte linser (bruger du tørrede linser skal de koges først) og madlavningsfløde (jeg bruger den fra Oatly).
  8. Smag til med rigeligt peber og evt. lidt sojasauce (husk at bouillon indeholder salt og det er muligvis ikke nødvendigt tilsætte mere salt/sojasauce).
  9. Server suppen imens den er helt varm. Måske med lidt friskbagt brød til.
 

3 Comments
    1. Hej Kirsten
      Suppen skal IKKE blendes, det er en suppe med bid 🙂
      Håber den smagte godt, blendet eller ej.
      De bedste hilsner
      Johanne

      1. Hej Johanne. Suppen var skøn! Der var virkelig mange grøntsager i forhold til væske, så jeg valgte faktisk at tage halvdelen fra, blende og så putte fyld + linser tilbage i. Det fungerede så fint. Tak for svar 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.