Boganmeldelse: N’ice Cream af to grønne gudinder – Plantebaserede opskrifter af Johanne Mosgaard

Boganmeldelse: N’ice Cream af to grønne gudinder

Jeg har været så heldig, at få fingrene i den skønne opskriftsbog N’ice Cream skrevet af de to grønne gudinder Caroline Fibæk og Carolina Cia fra GreenGoddess.dk. Bogen indeholder 52 opskrifter på is uden mælk, gluten og sukker, den er ikke helt vegansk (enkelte opskrifter indeholder æg eller honning), men alle opskrifterne kan nemt laves veganske. Forbered dig på at blive lækkersulten! 

Indlægget indeholder affiliate links til GreenGoddess.dk 

Sidste år købte jeg en ismaskine fra Nemox, men har kun fået brugt den få gange, da jeg ikke havde den store succes med at veganisere almindelige is opskrifter. Med N’ice Cream bogen i hånden har jeg ingen undskyldning for, at få brugt min ismaskine mere denne sommer. Caroline og Carolina har nemlig knækket koden til mælkefri is og giver inspiration til pops (ispinde), creme-is, sorbet og isdesserter. Bogen er fuld af farver, både rent grafisk, men det er også nogle smukke og farverige billeder. Til at farve nogle af isene bruger Caroline og Carolina blandt andet matcha, blå spirulina, pitaya, rødbedekrystaller og gurkemeje – det giver altså bare en wow-effekt når man bladrer igennem bogen!

Opskrifter jeg bare MÅ prøve fra bogen er Chai Latte iscreme pinde, Strawberry Cheesecake Pops, Maple Pecan iscreme og Unicorn latte. I bogen har de også delt en opskrift på hjemmelavet vaffel cones, opskriften er dog ikke vegansk og jeg vil prøve og lave dem med min veganske vaffelopskrift.

For at konkludere min lille anmeldelse af bogen, så kan jeg kun sige at bogen er et musthave, hvis du ligesom jeg, er til mælkefri is uden raffineret sukker. Selvom du spiser mælkeprodukter, så er der stadig masser af inspiration at hente. Måske kan du endda blive inspireret til, at spise mere mælkefrit.

N’ice Cream kan købes til 179,- 

Køb her på GreenGoddess.dk 

Imens du shopper derinde, kan du købe min kogebog Vegansk med, hvis du ikke allerede har fået fingrene i den.

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.