Et kig i min kogebog VEGANSK

(Indlægget indeholder reklame for min kogebog VEGANSK og link til Saxo)

I dag d. 2. maj udkommer min kogebog VEGANSK. Jeg har glædet mig helt vildt til denne dag og jeg håber i vil tage godt imod bogen. Det er en bog jeg har brugt mange måneder på at skrive samt udvikle og teste opskrifter til, og jeg er ovenud tilfreds med resultatet. Bogen er udgivet hos Politikens forlag, som jeg har haft et rigtig godt samarbejde med i hele processen.

I november og december blev billederne til kogebogen taget af den dygtige fotograf Columbus Leth. Vi brugte 8 hele dage på, at skyde de smukke billeder. Jeg er SÅ glad for, at Columbus tog billederne – de er virkelig smukke og farverige. Romina Alvarez, der i øvrigt selv er veganer, stylede mit hår og make-up til forsidebilledet og de øvrige billeder af mig i bogen. Jeg fik ikke meget søvn under fotodagene, så det var fantastisk, at Romina kunne trylle med en make-up pensel. 

Det grafiske udtryk, lavet af Laura Terp fra Oak Publishing. Med både billeder og det grafiske er bogen blevet lige som jeg havde drømt om. Jeg synes det er en bog der afspejler mig og hvordan jeg lever den veganske livsstil og det håber jeg også i vil kunne opleve det når i bladrer i bogen.

VEGANSK indeholder over 100 grønne opskrifter. Jeg er blevet inspireret til mange af retterne på mine rejser til både Spanien, Italien og USA. Bogen er inddelt efter dagens måltider, og der er inspiration til alle måltider, både til hverdag og gæster. Bogen er lavet til alle, der spiser vegansk eller vegetarisk eller ønsker ideer til kødfrie dage. I bogen kommer jeg undervejs med gode råd, tips og bud på alternative ingredienser.

Kogebogen kan købes i alle landets boghandlere og på Saxos hjemmeside (lige her).

Feedback fra folk der har købt bogen:

“Så fik jeg bogen i hånden, og jeg er blæst bagover af begejstring :-) Det hele ser super lækkert ud og det vigtigste for mig at ingredienslisterne ikke er så lange som romaner :-) Det ser nemt, lækkert og overskueligt ud. Havde ellers opgivet kogebøger da jeg altid synes at man skal indkøbe ustyrlig mange ting bare for at lave en ret, men ikke her. Det eneste lille minus er nu, hvad skal jeg lave først :D. Glæder mig til at komme i gang”.

– Lene Gottlieb, kommentar fra Facebook

“Har netop modtaget mit eksemplar, og jeg har allerede en masse opskrifter jeg skal have prøvet af. Alt ser bare så lækkert og indbydende ud. Det er den smukkeste og mest inspirerende kogebog jeg har set længe. Jeg er ikke helt veganer, men der er masser af inspiration og hente til grøntsagsmad. Kan slet ikke vente med at komme i gang!

– Kristina L, anmeldelse på Saxo

Du får her et lille indblik i bogen:

Se også min bogtrailer lige her: 

 

6 Comments
  1. Stort TILLYKKE med udgivelsen – Den ser virkelig lækker ud 🙂

    Mange hilsner Helena

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.