Sød kartoffelskiver med spinat, kikærter og mango chutney – Plantebaserede opskrifter af Johanne Mosgaard

Sød kartoffelskiver med spinat, kikærter og mango chutney

En nem og lækker hverdagsret der kan laves på under 20 minutter. Jeg elsker den søde kartoffel og dens mange muligheder. De kan bages hele, skæres i skiver, tern, bruges i vafler og bagværk. Jeg giver dig her lidt inspiration til endnu en variant med den skønne grøntsag. 

A

Aftensmad til 2 personer

2 store søde kartofler

1 rødløg

1 tsk mild karry

240 g kogte kikærter (svarer til en dåse)

100 g frisk spinat

1 knivspids havsalt

Mango chutney til servering

Kokosolie til stegning

Skyl de søde kartofler og skær dem over på langs i ca. 1 centimeter tykke skiver. Læg dem på en bagerist beklædt med bagepapir og bag dem ved 200 grader varmluft i ca. 15-17 minutter.

Når de søde kartofler er i ovnen laves topping. Hak rødløg fint. Varm en pande med olie og svits karry, tilsæt det finthakkede rødløg. Tilsæt kikærter og rør godt rundt i det. Hak spinat fint og svits med på panden et par minutter, tilsat salt.

Hæld fyldet oven på de bagte sød kartoffel stykker og server med mango chutney. Hvor mange skiver du kan spise, må du selv vurdere. Jeg serverer 2-3 skiver per person.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.