Hjemmelavet Nutella med Hasselnødder – Plantebaserede opskrifter af Johanne Mosgaard

Hjemmelavet Nutella med Hasselnødder

Skøn hjemmelavet nutella med masser af smag og uden raffineret sukker. Server din hjemmelavede nutella til et bjerg af pandekager, med hjemmelavet marmelade og frisk frugt. Lækkert som dessert eller til brunch i weekenden.

maryspandekager1

Opskrift til 1 glas nutella

200 gram hasselnødder

100 gram friske dadler (uden sten)

ca. 2 dl kokosmælk eller mandelmælk*

2 spsk. usødet eller rå kakaopulver

1 knivspids salt

Evt. 2 spsk. kokosolie

Mørk agavesirup efter smag

Redskaber: en foodprocessor eller en minihakker

Start med at riste hasselnødderne i ovnen ved 175 grader i ca. 15-20 minutter til de er brunede – hold godt øje med dem. Imens fjernes sten fra de friske dadler.

Blend de ristede hasselnødder og dadlerne sammen i en foodprocessor eller en minihakker. Tilsæt kokos- eller mandelmælk og blend godt igennem.

Tilsæt kakaopulver, lidt salt og evt. kokosolie (medmindre du ønsker den oliefri) og blend det med. Til sidst sødes din hjemmelavede nutella til med agavesirup.

Server eksempelvis til hjemmelavede pandekager og frisk frugt.

nutella1

—- Indlægget kan indeholde affiliate links, hvilket vil sige, at hvis du køber nogle af de varer jeg linker til, får jeg et mindre beløb af virksomheden bag. Pengene bliver brugt på at drive denne side. Jeg linker altid kun til produkter jeg selv bruger og anbefaler —-
4 Comments
  1. Kære Johanne.
    Har du et bud på hvor længe denne lækre nutella holde sig i køleskabet? ☺️
    Mvh. Karina

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.