Sød kartoffel vafler – Plantebaserede opskrifter af Johanne Mosgaard

Sød kartoffel vafler

De fleste søde kartofler i butikkerne har tidligere altid været fra USA. Da efterspørgslen på den fantastiske grøntsag, er blevet ret stor i Europa de sidste par år, kan man nu ENDELIG få søde kartofler fra Spanien i butikkerne (det samme gælder i øvrigt avocado). Det er ofte den økologiske variant, der er den spanske. Det virker også skørt at vi i Europa skal have grøntsager fra den anden side af jorden, når vi i Europa kan dyrke ALT, som de kan dyrke i USA og Syd Amerika. Jeg ser frem til at bananerne i supermarkederne også er europæiske.

Denne opskrift indeholder affliatelinks fra KitchenOne.dk

Jeg har til denne opskrift brugt det fantastiske vaffeljern fra Tefal Snack Collection (adlink).

sweetpotatovafel

Opskrift til 5-6 belgiske vafler

200 gram søde kartofler m. skræl (svarer til ca. 150 gram kogte søde kartofler)

2 dl vand

1/2 tsk. bagepulver

1 tsk. chilipulver

En knivspids havsalt

150 gram speltmel eller 200 gram kikærtemel (for glutenfri version)

Start med at skrælle de søde kartofler. Skær dem i små stykker og kog dem møre. Blend de kogte kartofler med vand. I en skål røres bagepulver, chilipulver, havsalt  og mel i lidt efter lidt.

Lad gerne deje hvile et par minutter inden brug.

Tænd dit vaffeljern og vent til den grønne knap lyser grønt. Hæld ca. 1 dl dej på hver belgiske vaffelplade og bag vaflerne indtil den grønne knap igen lyser grøn (VIGTIGT! at du ikke åbner før tid).

Server dine sød kartoffel vafler som erstatning for brød i en sandwich eller med lækkert grønt fyld på toppen.

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.