Hjemmelavet havremælk

Havremælk er nok en af de nemmeste og billigste plantemælk at lave selv. Det kræver kun få ingredienser som du sikkert allerede har i dit køkken og tager mindre end 10 minutter at lave. 

 havremælk

5 from 1 reviews
Hjemmelavet havremælk
Forberedelsestid
Koge-/bagetid
Tid i alt
Af: Johanne Mosgaard
Opskrift til: 1 liter havremælk
Ingredienser
  • 100 g havregryn
  • 1 liter koldt vand
  • 2 tsk. solsikkelecithin (sørger for at mælken ikke skiller)
  • Redskaber: En blender, en si og et osteklæde eller rent viskestykke
Fremgangsmåde
  1. Blend havregryn, vand og solsikkelecithin godt igennem et par minutter.
  2. Læg en si over en skål og dæk sien med et osteklæde eller et rent viskestykke. Du kan også få en nøddemælkspose (nut milk bag) som er beregnet til netop plantemælk og kan genbruges).
  3. Hæld den blendede havremælk igennem lidt efter lidt og vrid det sidste vædde ud af klædet, så der kun er havrepulpen tilbage i klædet og den færdige havremælk i skålen.
  4. Hæld det på en flaske eller en kande, gerne en der kan lukke tæt. Husk at ryste havremælken igennem inden brug hver gang.
  5. Brug din havremælk på din morgenmad, f.eks. havregryn, müsli eller granola. Kan også bruges i smoothies eller i madlavning.
  6. Holdbarheden er ca. 3-4 dage på køl.
  7. Tip: Ønsker du en sødere havremælk er det lækkert at søde med lidt agave- eller ahornsirup og tilsætte vanilje.
30 Comments
  1. Okay , tak for svar:) Har du erfaring med en hjemmelavet plante mælk der også egner sig til at varme? Feks. Varm kakao?

    1. Til madlavning og grød er de fine, men jeg anbefaler ikke hjemmelavet til kaffe, da det er svært at si det så fint at du ikke vil opleve at din kaffe bliver grumset.

    1. Jeg bruger den på pulverform, men det er ikke et must at bruge, hvis du ikke har det liggende.

  2. Hej Englerod:)
    Er solsikke lechtin det samme som solsikke olie?
    Og kan denne mælk varmes ligesom oatly?
    Kh Dorte

    1. Bruger i pulverform – jeg vil dog ikke anbefale hjemmelavet havredrik i kaffen.

    1. Producenterne tilsætter olie i de færdigkøbt, det kan du også bruge eller solsikkelechitin. Hvis den er meget fed og slimet tænker jeg ikke den er siet fint nok?

    1. Jo det kan du tro. Solsikkelecithin er udelukkende så havremælken ikke skiller. Hvis du undlader det skal du blot ryste havremælken inden brug 🙂

  3. Hej Johanne
    Har du en idé om, hvordan jeg kan lave havredrik, der er beriget med calcium?
    Jeg har svært ved at finde et sted, hvor det kan købes.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.