Blomkålspizza – Plantebaserede opskrifter af Johanne Mosgaard

Blomkålspizza

Pizza på den sunde måde. Æggefri, mælkefri og glutenfri. Lækker pizzabund lavet på blomkål. Serveres med en skøn tomatsovs, lækre grøntsager og vegansk ost. Det kunne f.eks. være kartofler i tynde skiver, rødløg og finthakket spinat. Eller portobellosvampe, peberfrugt og tofu. Det er kun fantasien der sætter grænser. Sundere bliver pizza vidst ikke.

IMG_2197

Denne opskrift giver 1 stor rund pizza (bradepande).

1 lille blomkålshoved

ca. 200-300 gram kikærtemel

2 tsk. løgpulver

Salt og peber

3 dl vand

4 tsk. fiber HUSK (loppefrøskaller)

Blomkål rives fint på et rivejern eller i en foodprocessor. Derefter blandes det sammen med kikærtemel, løgpulver og salt og peber efter smag i en stor skål. I en lille skål for sig selv blandes vand og fiber HUSK godt, så det bliver en tyk masse. Tilsæt det i skålen med blomkål og bland det hele godt sammen, brug evt. fingrene. Dejen skal være ret tyk, så er dit blomkålshoved stort skal du tilsætte lidt mere kikærtemel..

På en bageplade med bagepapir lægges dejen ud. Med en dejskraber skrabes dejen rund og tynd. Jo tyndere jo bedre, da dette giver en sprød bund. Pizzabunden forbages nu i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 15 minutter.

Imens tilberedes tomatsovs, det kunne f.eks. være 140 gram tomatkoncentrat, 250 gram cherrytomater, 1 spsk. oregano og salt, blendet sammen. Resten af tilbehøret til pizzaen gøres også klar.

Når pizzabunden har forbagt fyldes den med først tomatsovs, så grøntsager og til sidst vegansk ost eller ostesauce. Vær opmærksom på ikke at overfylde din pizza, da bunden vil blive blød.

Bag pizzaen igen med fyld i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 12-15 minutter.

IMG_2184

3 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.