Veggieburger med Bønnebøf

Min absolut yndlings burger. Lækre bønnebøffer med Soy4You og tomat, server med masser af grøntsager i en lækker bolle, samt oliefri pommes frites og hjemmerørt aioli. Jeg har serveret denne burger for mange, blandt andet til en “saml-din-egen-burger buffet” til min fødselsdag i 2014 – den har været et hit hver gang.

veggieburger_boenneboef

Denne opskrift er til 6 personer (12 store bøffer)

1 stort rødløg

1-2 fed hvidløg

2 tsk. olivenolie el. 1/2 dl vand (for oliefri version)

1 tsk. røget paprika

1 frisk chili eller 2 tsk. chilipulver

1-2 spsk. sojasauce el. en smule havsalt

100 gram økologisk Soy4You sojagranulat

400 gram hakkede tomater (svarer til en dåse)

140 gram tomatkoncetrat

240 gram kogte kidneybønner (svarer til en dåse)

100 gram majs (enten fra dåse eller frost)

Rigeligt friskkværnet peber

2 spsk. loppefrøskaller el. 2 tsk. fiber HUSK

1 dl vand

50-100 gram havregryn

Evt. olivenolie til stegning

Start med at snitte rødløg og hvidløg. Svits dem herefter i en gryde med lidt olie eller vand, sammen med krydderierne og sojasauce. Tilsæt sojagranulat, de hakkede tomater og tomatkoncentrat og lad det hele simre i ca. 10 minutter.

Tag gryden af varmen og lad indholdet køle af – du kan med fordel lave farsen nogle timer eller dagen før, og stille den på køl. Hæl indholdet i en skål, tilsæt kidneybønner, majs og rigeligt med friskkværnet peber. Rør loppefrøskaller op med vand, så det bliver en tyk gelé og rør det med i skålen. Til sidst tilsættes havregryn efter behov, indtil “farsen” kan formes til bøffer.

Form farsen til store bøffer og steg dem på en god slip let pande i en smule olie. Alternativt kan de også bages i ovnen, læg dem på et stykke bagepapir på en bageplade og bag dem i ca. 20 minutter.

Server i en lækker veggieburger med masser af grønt. Eksempelvis hjemmerørt vegansk aioli, salat, avocado, rødløg, friske spirer og salsa.

Denne opskrift er lavet i samarbejde med Soy4You
No Comments Yet
  1. Hej 🙂
    mon man kan blende farsen inden den formes som bøffer? (Taget små “madforskrækket” børn i betragtning ;))

    1. Hej Nanna

      Hvis jeg var dig ville jeg blende løg, hvidløg, hakkede tomater, bønner og majs med en stavblender eller køre det igennem en foodprocessor. Koge det op i en gryde, tilsætte sojagranulat og koge det med. Til sidst lade det køle lidt af og tilsætte tomatkoncentrat, loppefrøskaller, krydderier og til sidst tilsætte havregryn efter behov 🙂

      God fornøjelse!

    1. Hej Randi
      Det behøver det ikke, du kan fint samle farsen imens det er varmt. Det bliver automatisk kølet ned af de andre ingredienser, så det er lunt og til at forme til bøffer til sidst. Rigtig godt fornøjelse 🙂
      Mvh Johanne

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.